Debat: Hvor skal vi hen, du?

Det er torsdag aften i Ringsted. Yngste barn sover, ældste barn læser og konen er på lejrskole. Fem dage som alenefar sætter sine spor, og man synker lidt længere ned i sofaen.

Som en uddøende race tænder jeg for flow-tv. På DR2 er der Debatten om atomkraft – jeg skynder mig at skifte! På DR1 Løvens Hule, herligt – et realityprogram, hvor vi kender udfaldet. Unge og gamle iværksættere kommer ind til seks forventningsfulde løver.

På samme tid i Aarhus er fjernsynet også tændt. Sjældent er det indstillet på Løvens Hule, men teaseren for aftenens udsendelse har vakt min interesse. Et læringssystem, der kan afhjælpe problemer med støj i klasselokalet og manglende koncentration – spændende!

Jeg sætter mig forventningsfuld foran Tv’et. Men som casen og løvernes begejstring vokser, bliver min begejstring mindre og min forundring større.

Vi sad tilbage med en meget flad fornemmelse: Hvis høretelefoner er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Vi havde set nogle dygtige, unge mennesker, der har løst en konkret udfordring og nogle løver, der så en mulighed for at tjene penge. For det er jo grundlæggende det, programmet handler om.

En af løverne, Louise Herping, har tjent et trecifret millionbeløb på at sælge læringsplatformen Clio. Men har den været til gavn for vores børn? Måske, men det har først og fremmest været løsningen på en politisk udsultning af grundskolen. Nu præsenteres høretelefoner så som et ’læringssystem’!

Men hvad er det egentlig, vi vil med vores skole? Skal eleverne sidde bag en skærm med høretelefoner? Hvad er det, eleverne skal lære, og er det den måde, eleverne lærer bedst?

For at børn og unge kan engagere sig i undervisningen og dermed trives og udvikle sig positivt, er det afgørende, at de får imødekommet tre psykologiske behov: Oplevelse af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Læs også

Så du dem i Løvens Hule? Har udviklet lydsystem, så elever kun kan høre læreren

Derfor skal vi være optaget af dannelsen af det hele menneske – vel at mærke i fællesskab med andre. Det enkelte individ er vigtigt, og det samme er fællesskabet. Vi bliver til i relationer. Vi bliver os selv i mødet med andre.

I enhver klasse sidder børn med vidt forskellige forudsætninger og også med forskellige udfordringer. Lærerens fornemmeste opgave er at skabe et fællesskab for disse børn – et læringsfællesskab først og fremmest. Det kræver en lærer med faglighed, relationskompetence og klasseledelseskompetence.

At der er arbejdsro i klasselokalet, er vigtigt, men det løses ikke ved at uddele høretelefoner til enkelte elever. Det er en pædagogisk opgave, som læreren står i spidsen for, og som eleverne hen ad vejen bliver medansvarlige for.

Undervisning i danske grundskoler foregår heldigvis på mange forskellige måder. Klassearbejde, gruppearbejde og individuelt arbejde. Stillesiddende og fysisk aktivt. Fordybelse og afveksling.

Hvordan alle disse undervisnings- og læringsformer skulle kunne forenes med det såkaldte læringssystem, har vi svært ved at se.

Politiske beslutninger har forringet skolens vilkår i en sådan grad, at det har vanskeliggjort mulighederne for at levere den ønskede undervisning. Det har skabt grobund for læringsplatforme, som Clio, Alinea, Gyldendal og lignende, der bliver solgt på, at lærerne ikke skal forberede sig.

Skal høretelefoner være den næste symptombehandling af problemerne i den danske grundskole? – og hvad ønsker vi med vores grundskole?

Det er vores håb, at det er faglige begrundelser, fremfor kommercielle interesser, der kan blive styrende for den danske grundskole. Lad os komme op af sofaen, og tage diskussionen om den danske grundskole.

Vores børn og unge fortjener, at vi gør os umage.