De unge hyklere?

I dette blogindlæg skyder Andreas Hansen, lærer & cand.pæd.soc igen mod de såkaldte kritikere og overtager herfra tasterne.

De unge hyklere.

Kritikken har fået endnu en dimension, som simpelthen har fået bægeret til at flyde over - og altså også mig til tasterne. De unge er nu ikke længere blot nogle miljøsvin, som ikke gider rydde op efter sig selv – de bliver nu også kaldt hyklere, fordi de som bekendt skolestrejker for klimaet for dernæst at tage på festival og smider om sig med skrald. Det er da hyklerisk!

Men der er så mange elementer i disse beskyldninger om hykleri, som bringer mit pis i kog. For din skyld, kære læser, vil jeg forsøge at gøre det kortfattet og fremhæve de mest indlysende årsager til, at beskyldningerne om hykleri er komplet urimelige.

For det første så er Roskilde Festival en sociokulturel begivenhed med tradition for fest og frisind. Festivalgængere på dyrskuepladsen i Roskilde har altid svinet i løbet af festivallen, hvorfor det er urimeligt at kræve af nutidens unge generation, at de med et snuptag forandrer denne kultur. Kulturelt betinget adfærd forandres som bekendt ikke natten over. Jeg siger ikke, at fordi man altid har svinet dyrskuepladsen til, så er det i orden at fortsætte. Det er aldrig et gyldigt argument, at ”andre også gør eller gjorde det”. Men det er en kulturelt betinget adfærd, som tager lang tid at forandre. Ungdomsoprøret, som skolestrejkerne for klimaet er en manifestation af, kan ikke ændre Roskilde Festival på få måneder.

Når det er sagt, så vil jeg pointere at forandringen faktisk er i gang. Se blot på området, der kaldes ”Clean Out Loud”, som vokser hastigt år efter år. Her rydder områdets beboere op efter sig selv med ”skraldepatruljer” flere gange i løbet af festivallen. Desuden skal alle, der har slået lejr i ”Clean Out Loud”, rydde op på deres tildelte lejrområde inden den endelige afsked ved festivallens afslutning. Hver enkelt lejr kontrolleres af en af de mange frivillige førend lejrens medlemmer får lov til at tage hjem. Og de ansvarlige for ”Clean Out Loud” rapporterer år efter år om flere ansøgninger til at blive en del af området, end de har pladser til. Den kulturelle forandring er i fuld gang.

Afslutningsvist er jeg nødsaget til at få afløb for den boblende arrigskab, jeg føler, når der refereres til ”de unge” som et samlet hele. I hvilket univers er alle unge ens!? Hold nu op med at skære alle over en kam, fordi du i din opportunisme ser muligheden for at pege fingre af dem, der peger fingre af dig, når de påpeger klimasvineriet og vores fælles fordærv i fuldt oplyst tilstand.

Lad nu ”de unge” være frigjorte festivalgængere, når de er på dyrskuepladsen, og lad dem igen være forargede og forurettede, når de skolestrejker. Måske det er en gave for samfundet, at en stor andel fra den unge generation ønsker en bæredygtig fremtid? Hermed en opfordring til at gemme hyklerprædikatet, til der er brug for det en anden god gang. Mon ikke der opstår en gunstig lejlighed snart?