Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

De mange intelligenser

Torben Thomsen
Start debatten
26. august 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Så prædiker procentprangerne igen. Folkeskolen nummer 29/32 citerer professor Mogens Hansen, og denne konstaterer, at forældresvigt og edb-mangel hver med fem procent kan bebrejdes manglende fremskridt for svage elever, resten er undervisningens indhold. Løsningen hedder inddragelse af menneskets syv intelligenser med praktisk undervisning som ledetråd.

Folkeskolen nr. 34 1999

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Her var det fristende at søge procentsvar om DLH-forskere (Danmarks Lærerhøjskole). Hvem er den mest reproducerende på Danmarks Lærerhøjskole lige i øjeblikket? Højst sandsynligt Mogens Hansen, skal man tro formanden for Læsekonsulenternes Landsforening Bent Christiansen, når denne fastslår det useriøse i, at DLH-professoren foreslår pædagogiske idéer fra 1970'erne, der ikke førte til fagligt bedre børn.

Hvad er intelligens i øvrigt? Hvis der er syv, er der vel også fjorten, men holder vi os til de syv, er intelligensen vel summen af syv forskellige og uafhængige evner? Skal jeg virkelig tro på, at fokuseres der blot i mindre grad på verbalt-sproglige og matematisk-logiske sider af hjernen og mere på praktiske opgaver, så reduceres antallet af elever til specialundervisning, eller er det hele signalforvirring, fordi det såkaldte intelligensbegreb er uanvendeligt?

Franskmanden Alfred Binet mente, at intelligensen er en generel og fundamental egenskab. Psykologen Charles Spearman talte derimod om to intelligenser, en generel faktor og diverse s-faktorer, s for specielle udtryk for intelligens. Det vendte psykologen Thurstone sig imod og konstaterer ligesom Mogens Hansens teorihjemmelsmand Howard Gardner, at der er syv intelligenser. Andre psykologer tror hårdnakket på, at intelligensen er rodfæstet i generne.

Hvad skal man tro? Tilsyneladende er det også troen, der bærer Mogens Hansen. Først troen på 'at 12-14 procent af eleverne havde så store mangler, at det var nødvendigt at rette op på dem med specialundervisning'. Og nu hedder det troen på de syv intelligenser som erstatning for skolens mislykkede specialundervisning.

Lidt fortvivlet tro forekommer det mig, som Danmarks lærere bliver ofre for, fordi der postuleres videnskabelighed, og indsatsen også er båret af politisk korrekthed med den svage elev i centrum. Derfor buldrer toget videre med faldende faglighed til følge og lærergruppen som tavse vidner.

Torben Thomsen

Aars

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De mange intelligenser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS