De bogligt stærke sorteres fra

Projektarbejdet i undervisningen er barn af 68'ernes viltre autoritetsopløsning på universitetsplan. Som et udslag af storhedsvanvid projicerede man uvæsenet ned i folkeskolen, hvor det aldrig har været andet end et fremmedlegeme.

Men så var vi i det mindste med på noderne, hjulpet på vej af nødvendigheden af at opgive den fag-faglige boglighed til fordel for noget i uddannelsesmæssig henseende ubestemmeligt noget under navn af samarbejde, demokrati, gensidig respekt og andre kardinaldyder.

Den delte skole var et overstået forhadt stade. Men Camilla Gregersen med flere refereres i Folkeskolen nummer 6 for, at elevdelingen hele tiden har huseret i form af elevernes frivillige gruppedannelser. Ganske enkelt fordi delingen er en nødvendighed for en skole. Gregersen fordømmer tendensen, fordi de svage tabes, men hun fortier samtidig, at hvis de svage ikke tabes i gruppedannelsesprocessen, fordi læreren placerer dem ufrivilligt i grupper med bogligt stærke elever, så taber man disse sidste i skolelovens forstand pariaer, fordi arbejdet i grupper blandet op med svage ikke flyder så let for de bogligt stærke.

Men ingen bekymrer sig tilsyneladende om de bogligt stærke, der fagligt udsultes af den i faglig henseende undervisningsumulige skole. Og det skyldes ganske enkelt, at boglighed er blevet et negativt fybegreb.

Skolen må ikke »sortere« de svage fra. Altså skal de svage ind i grupper sammen med de stærke. Men derved »sorterer« man rent faktisk de stærke fra. En katastrofal konsekvens, som man nærmest må gøre en dyd af at overse. Bemærk, at de bogligt stærke aldeles ikke optræder i gennemgangen. Vi er nødt til at ofre dem for at få udeltheden til at passe. Derfor er bogligheden ildeset.