Danmarkskanon - pejlemærke eller øjenblår?

1

Bertel fanger folkets sjæl,

kort før vi skal se hans hæl.

Han blev fyret som minister

af den lille magtfilister,

og får nu en position

som dansk mindretalskanon.

2

Men hans Danmarkskanons værd

må vi tolke hver især:

Er det bud, så vi kan pejle,

eller er det troldespejle?

Tror vi på de ting, der står,

eller er det øjenblår?

3

Velfærd kom som nummer et,

og vi lever rigtig fedt;

særligt os med friværdier,

vi kan hygge, når de siger:

Frihed er det bedste guld,

mens kontanthjælp er et hul.

4

Frisind er en særlig dyd,

som kan få en særlig lyd,

når min moders blide stemme

får hver borger til at glemme

at vi lever sammen, trods

nogles hyl om dem og os.

5

Tillid, det er landets kit;

svigter den, så går det skidt.

Se blot på det offentlige,

der hvor tillid måtte vige

for kontrol og hakken af.

Fanden gav, må Fanden ta’.

6

Læs den kanon ord for ord

og mærk efter, hvad der gror

frem af associationer:

Er det selvfeds-overtoner?

Eller varsler den et valg,

hvor forfaldet står for fald?

7

Spørger man kanonens far,

kommer dette blege svar:

Nu kan vi vel uden tøven,

få lidt mere gods i prøven,

så en livsnær danskertest

løfter ”dem” til dansk fra gæst.

8

Bertel flytter stol og bord

ned til skønne Flensborg Fjord,

hvor han nedgjort af patronen

støber kugler til kanonen.

Det hans kamp må handle om:

Udsyn eller grænsebom?