Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Dårlige aktier

Forslag til folkeskolereform er at ligne ved råd fra en dårlig bankrådgiver

Poul Milberg
Start debatten
25. januar 2013, kl. 18:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Bagsværd 18.01.2013

Poul Milberg

Hjortevænget 51

2880 Bagsværd

tlf. 44983751

e-mail: pmilberg@city.dk

Dårlige aktier

Et nærstudie af forslag til ny folkeskole har fået mange advarselslamper til at blinke hos erfarne skolefolk. Alligevel sælges forslaget, som var det en god investering Advarslerne inddrager naturligvis tidligere erfaringer med sælgerne, bl.a. Christine Antorini (CA).

Allerede i 1999 havde CA et forslag til ny folkeskole. I bogen: "Borgerlige ord efter revo­lutionen" var CA medforfatter til flg.:" 20% af alle skolebørn får grundlagt en karriere som tabere i Folkeskolen". - - - Men: "Nu har vi afskaffet den sorte skole - - ubehaget ved at løse andengrads­ligninger. - vi har elimineret forskellen på skolen og højskolen".

Desværre afslørede forslaget totalt manglende kendskab til folkeskolens struktur og pædagogik: CA´s "løsning"- mindre faglighed, større valgfrihed - var netop det, der gennem de foregående ca. 30 år, med de nye læreruddannelser i begyndelsen 60´erne, havde skabt problemerne.

CA´s aktuelle salgspakke for en ny folkeskole lider igen af mangel på kendskab til folkeskolen. F.eks. vil gevinsten ved "mere faglighed" forsvinde som et stykke sukker i en kop te eller blive neutraliseret gennem "flere valgfag" med folkeskolens aktuelle struktur.

I CA´s salgspakke kommer ministeren direkte og indirekte med letsindige løfter som: bedre, sjovere, mere spændende, glade for at gå i skole Herudover løfter om nyt indhold, nye metoder. - alt pakket ind i et festfyrværkeri af positive ord og vendinger, der med ekstra betoning gentages igen og igen og igen og igen. Eksempler: nye måder, hop og leg, mere leg og læring, mere bevægelse, mere udfordrende, anderledes, væk fra enten-eller skolen og hen til både-og skolen, linjefag til alle, mere faglighed, fagligt løft, flere valgfag, mere varieret undervisning, få brudt negativ social arv .

. En kriseramt folkeskole bliver på bedste brugtvognssælgermanér forsøgt solgt som god med løfter om - efter kraftige forbedringer - at blive verdens bedste.

Aktiekursen bestemmes naturligvis også af bankens ejer, hvis salgspakke, fremlagt i åbningstalen for folketinget, heller ikke burde sælge mange aktier:

Pædagogikken i - og intentioner med den forestående re­form af folkeskolen bliver solgt med flg. løfter: "Emil", der i skolen har problemer med Pythagoras, forsikres, at problemet vil blive løst i sløjdsalen, hvor "lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag - vil få Pythagoras sætning til at hænge fast". Emil forsikres endvidere, at han under alle omstæn­digheder kan se frem til "- at når han går hjem om eftermiddagen, har han haft en sjov og udfor­drende sko­ledag. Han har haft spændende undervisning, der giver ham lyst til at lære".

Ingen pædagogisk teori eller erfaring kan give sådanne garantier - ej heller en "Nordisk skole," hvordan den så afgrænses på det skolepolitiske atlas al den stund, at "Sverige" erkender sig inspireret af "Finland", der igen erkender sig inspireret af det gamle DDR - giver blot forældre og børn falske forventninger.

Får investorerne, forældre og deres børn, engang deres skolepenge tilbage?

Får investorerne - forældrene og deres børn - engang deres skolepenge tilbage?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dårlige aktier

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS