Furesø Kommune gennemfører et projekt, der skal øge procentdelen af cyklister blandt kommunens folkeskoleelever.
Furesø Kommune har i samarbejde med Bicycle Innovation Lab, Aalborg Universitet, Institut for læring og filosofi, Cykelstalden.dk fået støtte fra Vejdirektoratets Cyklepuljet til udvikling af et nyt lærings- og innovationsprojekt i kommunens folkeskoler. Projektet, der hedder "Cykling gennem leg og læring - et lærings- og innovationsprojekt i folkeskolen," sigter efter at fremme børn og unges cyklisme til og fra skole og fritidsinteresser ved at gøre cyklisme til et fagligt tema i folkeskolen.
Projektet
Idéen i projektet er at udvikle et koncept for, hvordan elever i 6. klasse i et forløb på i alt tre uger bruger cyklen som tema for tværfagligt arbejde i fagene historie, dansk, matematik, natur & teknik, hjemkundskab, design/sløjd og idræt. Nøgleordene er samarbejde og innovation. Undervisningen foregår dels som teori, dels i værksteder, og den overordnede vision er at skabe fremtidens cyklister gennem et personligt ejerskab til cyklen.
De første to uger bliver cyklen inddraget i næsten alle fag, og eleverne lærer også at vedligeholde deres egne cykler. I den tredje uge er der udviklet 3 projektforløb:
I det ene skal eleverne bygge deres egen cykel, men de skal tænke ud af boksen: Cyklen må ikke ligne en almindelig cykel, og de skal bruge materialer fra brugte cykler, barnevogne, skateboards, ski og lignende. Det ’tvinger’ eleverne til at se nye muligheder. Det andet handler om cykel og kost, hvor eleverne skal udarbejde en sunde kostplaner for børn på deres egen alder, selv kunne lave lave maden, samt udarbejde en præsentation for at kunne overbevise deres kammerater om, hvorfor det er en god idé at spise sundt. Det tredje forløb handler om cykel og motion, hvor eleverne skal bevægelsesmulighederne på cykel, udvikle et motionsprogram for børn på deres egen alder, og de skal udarbejde et præsentation for at kunne overbevise deres kammerater om, hvorfor det er en god idé at motionere, gerne på cyklen.
Projektet er et konkret og virkelighedsnært bud på, hvordan vi kan udvikle folkeskolen med læring, som fremmer elevernes tekniske interesse og innovationslyst. Vi kan fastholde eleverne som aktive cyklister, og de elever, som har svært ved at engagere sig i den normale undervisning, bliver tiltrukket af kombinationen af faglighed og praktisk arbejde, hvor det praktiske arbejde vel at mærke er den motiverende drivkraft.
I løbet af foråret afprøver vi konceptet på Solvangskolen og Lyngholmskolen i Furesø Kommune, og efter en evaluering lægger vi sidste hånd på undervisningsmaterialet. Det kommer til at bestå af en lærervejledning, elevmateriale og en samling af værktøjskasser.
Anvendelsen på andre skoler
Andre skoler vil for skoleåret 2013-2014 kunne herefter kunne låne værktøjskasserne med kopier af undervisningsmaterialet fra Bicycle Innovation Lab mod betaling af transportomkostningerne.
Se mere om projektet på www.bicycleinnovationlab.dk og www.furesoe.dk/cykelundervisning
Anette Lauge
Solvangskolen
Cykling gennem læg og læring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.