Burhøns eller økologiske børn

Frem til år 2008 regnes der med en samlet vækst på 100.000 elever i folkeskolen. Hvor skal vi placere dem?

En elev i 5. klasse vil nok sige, at børnene bare skal have flere skoler, eller der skal flere børn i klassen. Det første er der ikke råd til, og det andet vil han hurtigt kassere, når han ser sine egne bevægelsesmuligheder drastisk beskåret. At placere skoleborde og eventuelt paraplyer i mulige tilstødende haver kan sikkert også afvises. For Kommunernes Landsforening er der tilsyneladende ingen problemer. Skolerne skal blot renoveres, og man stuver sig i al fordragelighed blot lidt sammen. Lærerne giver den en ekstra skalle med et øget undervisningstal uden krav om større forberedelse, og dermed udlignes forskellen mellem fritidspædagog og lærer som faggrupper helt naturligt. Vil vi det?

Man har for længst i landbruget opdaget, at forbrugerne støtter den økologiske tankegang, hvor dyrene får en ordentlig behandling i form af færre høns i burene med mulighed for at udfolde vingerne. Flere børn betyder mere støj og stress, mindre individuel tid og mindre kvalificeret undervisning. Flere ulykkelige og adfærdsvanskelige børn vil blive dagligdag - et produkt af resultatlønnens samlebåndsskole. Lærere beskæftiger sig med det bedste i verden, nemlig børn. Med planerne, der ligger i de kommende overenskomstforhandlinger, vil udtrykket: 'Dem, guderne er vrede på, gør de til lærere' kun alt for godt komme til at passe.

Alle ved, at lærerjobbet i de seneste år blevet stadig mere utaknemmeligt og benhårdt. Hvis vi ikke netop nu som lærere værner om vores faglige stolthed og anstændige arbejdsvilkår, er det, der gennem generationer er opbygget omkring dialog og samarbejde i den danske folkeskole, væk som den sne, der faldt i fjor.

Thorbjørn Thygesen

Albertslund