Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Bureaukrati, kontrol og detailstyring

Folkeskoleforlig.

Ole Holdgaard
Start debatten
27. januar 2006, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Medierne har i den sidste tid afsløret, at forligspartierne tilsyneladende er meget tæt på at blive enige om et nyt folkeskoleforlig. Et forlig, der tilsyneladende gør op med det hidtidige skolesyn i Danmark.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Man mener tilsyneladende, at den eneste vej frem er obligatoriske statslige test, flere og endnu mere detaljerede trinmål, flere prøver, en statslig styrelse for kvalitetskontrol, yderligere skærpelse af kravene til det kommunale tilsyn og indførelse af tvungne obligatoriske elevplaner for alle elever.

Ingen af disse tiltag vil hæve det faglige niveau, som man tilsyneladende er så bekymret for. Ingen af disse tiltag vil få bare ét ungt menneske mere igennem en ungdomsuddannnelse.

De vil tværtimod svække, om ikke ødelægge, de »uomtvistelige styrkesider«, som folkeskolen har, og som blandt andet regeringens egen Velfærdskommission nævner i sin rapport.

Hvis man tror på, at når lærerne og skolerne tvinges til at bruge tid på at udarbejde obligatoriske detaljerede elevplaner for alle elever, i alle fag, emner og projekter, så forbedres elevernes faglige niveau og dermed udgangspunktet for skole-hjem-samarbejdet, afslører man ikke alene en manglende indsigt i undervisning, men så sandelig også i den faktiske hverdag ude på skolerne. Her har hverken lærere eller forældre brug for yderligere centrale bureaukratiske tiltag uden den mindste dokumentation for hverken behov eller effekt.

Nogle helt naturlige spørgsmål til politikerne må være:

Hvis tiden skal bruges på at udarbejde elevplaner for alle elever i alle fag, hvad skal lærerne så ikke lave mere?

Hvilke områder i elevernes udvikling skal vi ikke længere bekymre os om?

Hvilke af folkeskolens styrkesider skal nedprioriteres?

Hvordan mener man at kunne hæve det faglige niveau, hvis lærerne rent faktisk får mindre tid til at undervise?

I Danmarks Lærerforening tror vi ikke på, at indførelsen af obligatoriske elevplaner vil føre til noget som helst andet end mere unødvendigt bureaukrati.

I bedste fald er det rent tidsspilde - i værste fald en direkte hindring for udviklingen af en endnu bedre folkeskole, hvor lærernes engagement driver værket.

Det kræver imidlertid politisk mod at erkende, at man er på en fejlagtig kurs. Man må håbe, at der stadig findes modige politikere på Christiansborg.

Danmarks Lærerforening har indkaldt alle de tillidsvalgte til et møde på mandag den 30. januar, hvor vi vil drøfte perspektiverne for folkeskolens udvikling.

»I bedste fald er det rent tidsspilde - i værste fald en direkte hindring for udviklingen af en endnu bedre folkeskole, hvor lærernes engagement driver værket«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bureaukrati, kontrol og detailstyring

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS