I Folkeskolen nummer 13 gør professor Niels Egelund sig ihærdige bestræbelser på at bortforklare, hvorfor Håbo-evalueringen ikke blev nogen succes for de progressive, reformivrige skolefolk. At især de fagligt svage klarer sig dårligt, skyldes ifølge Egelund manglende ledelse og almindelig slendrian i nogle lærerteam.
Der er imidlertid ingen grund til at forkaste Håbo-modellen, hævder Egelund og henviser til de resultater, Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune har opnået.
Pudsigt nok undlader den ærede professor dog at nævne Hellerup Skoles katastrofalt dårlige resultater ved sidste års afgangsprøver: På listen over 1.603 skoler blev Hellerup Skole placeret som nummer 1.423 med et gennemsnit på 7,5 i de samlede afgangskarakterer.
En mildest talt tankevækkende svag placering, i betragtning af at Hellerup Skole er flagskibet i Gentofte Kommunes 700 millioner kroner dyre skoleprojekt, og at vi taler om et område uden nævneværdige sociale problemer.
Folk, der har fingeren på pulsen, takket været tusindvis af timer i selskab med livsglade elever, falder ikke på halen i begejstring over teoretikere med politisk korrekte meninger. Vi ved, at der også er kvaliteter i den mere traditionelle måde at drive skole på. Og at vi så skal karakteriseres som »gammeltænkere« af medieguruen Egelund ja, det må vi bare lære at leve med.
Bundkarakter til Hellerup Skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.