Brug for rådgivning om den rummelige skole

Det nye folkeskoleforlig lægger op til mere faglighed i folkeskolen. Lærerne skal undervise helst kun i deres linjefag, og eleverne skal testes i deres faglighed. Det menneskesyn, der ligger bag den nye folkeskolelov, er nyt. Eleverne skal nu fremover blive til noget og ikke også som før til nogen.

Det med fagligheden gælder ikke for de børn i folkeskolen, som har særlige behov. Alle lærere skal kunne have disse elever i deres klasser.

På seminarierne er der ikke i mange år blevet undervist i børn med specielle behov. Men alle lærere skal kunne håndtere dem i den rummelige og inkluderende folkeskole.

Undervisningsministeren fortæller os, at der over tre år er afsat 230 millioner kroner i ministeriets budget til efter- og videreuddannelse af lærere og ledere. Det lyder jo flot.

Men kommunerne og skolerne skal ikke selv bestemme, hvad disse penge skal bruges til. Ministeren ved bedst, hvad det er, man har brug for på den enkelte skole. Pengene er øremærkede til læsevejledere til hver skole, naturfag og matematik samt til ledere.

Jeg har kigget langt efter en linje om specialundervisningsvejledere, så der var en videnperson, man på skolen kunne spørge til råds.

Hvis man fortsat mener, at det ikke er nødvendigt at gøre noget ved lærernes uddannelse på specialområdet samt rådgivning om den rummelige og inkluderende folkeskole, så vil det ikke lykkes. Det bliver ikke til elevernes bedste.