Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Brug demokratiet - stem

Randi Bøyesen
Start debatten
27. november 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg stiller op til endnu en periode i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, fordi jeg:

Folkeskolen nr. 48 2003

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

ønsker en stærk fagforening med en høj organisationsprocent og plads til alle.

finder det vigtigt, at børnehaveklasselederne er repræsenteret i hovedstyrelsen.

vil sikre, at kommende arbejdstidsaftaler styrker fællesskabet og det professionelle samarbejde.

Folkeskolen er rummelig er fagforeningen?

Det siges, at unge ikke interesserer sig for fagforeninger! DLFs medlemstal viser indtil videre noget andet!

Udskiftningen blandt undervisere i folkeskolen vil være stor de kommende år. Pædagoguddannede børnehaveklasseledere, meritlærere, læ­rere med fuld læreruddannelse og »lærere« uden vil blive overens­komst­ansat, og det vil give en mærkbar forskydning i antallet af overenskomstansatte og tjenestemænd. Det stiller krav til en fælles fagforening.

Børnehaveklassen, en bro på gyngende grund?

Folkeskoleforliget har sat fokus på børnehaveklasselederes betydning som brobyggere mellem daginstitution og skole, men opgaven forudsætter kendskab til begge sider af broen. Derfor skal børnehaveklassen være hele skolens ansvar.

Lærer- og pædagoguddannelsen skal ikke blandes sammen, men der skal skærpet opmærksomhed på det fælles arbejdsfelt. Det kræver faglig bevidsthed, men også indsigt og interesse for opgaverne i skolestarten.

Folkeskolen skrabelod eller investeringsobjekt?

Regeringens »løft til folkeskolen« har endnu en gang ført til lokale besparelser. Forklaringen er, at udgifterne per elev skal ned.

Folkeskolen er ikke en udgift, men en investering, hvor afkastet øges ved omhyggelig pleje. Tidssvarende arbejdspladser, arbejdstidsaftaler med plads til at arbejde professionelt, efteruddannelse og en ordentlig lønudvikling er brugbare metoder!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Brug demokratiet - stem

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS