Som lovet inden årsskiftet skal også bloggen i historie og samfundsfag handle lidt om den påståede 12- talsinflation. Janne Skovbjerg har rejst debatten i religionsbloggen i denne uge, og linket hertil finder du nederst i dette indlæg.
I Berlingske d. 25. december kunne man desuden læse, at noget kunne tyde på, at prøverne er blevet for nemme, når nu der gives så mange 12- taller. Artiklen bygger på prøveresultater i matematik og naturfag. Konklusion er forståelig om end langt fra korrekt. Der skal ikke megen indsigt i prøverne for at vide, at de er alt andet end nemme. Dette er tidligere belyst her på bloggen.
Jeg bliver ærgerlig, når en sådan påstand får lov at stå alene, ydermere i artiklen underbygget af en kommentar fra professor Niels Egelund om, at de nationale tests i matematik og naturfag viser, at der ikke er belæg for at give så høje karakterer til så mange elever. Kunne det tænkes, at nationale tests og afsluttende prøver er to forskellige scenarier med relativt forskellige præmisser?
Og så er det også forkert.
En simpel førstegangslæsning af prøvebekendtgørelserne bør eliminere enhver påstand om, at prøverne er for lette. Det vil jeg ikke gå yderligere ind i her. Jeg vil hæfte mig ved, at der ikke skulle være belæg for de høje karakterer.
Som Janne Skovbjerg skriver, så ser vi netop, hvordan de nye prøver i kulturfagene, på trods af deres kompleksitet, giver mulighed for fordybelse i fagene. Det er ganske rigtigt almindeligt, at eleverne går efter de høje karakterer. Har de ikke altid gjort det? Man konstruerer nogle prøver, der i deres metodiske tilgang har til formål at højne elevernes faglighed, og når det så sker, gives der for mange høje karakterer, og lærerne er blevet for flinke. Her satte man så en flink lærer af i svinget. I øvrigt et besynderligt ord: Flink. Jeg foretrækker behagelig, sympatisk sågar gemytlig eller omgængelig.
Desuden oplever unge mennesker konstant stigende adgangskrav til optag på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser. Fra næste år skal de ikke længere til prøve, men til eksamen. I december i ottende klasse skal vores elever uddannelsesparathedsvurderes blandt andet på bagrund af deres første standpunktskarakterer. Herefter er karaktererne i centrum lige til den dag, de træder ud med et uddannelsesbevis i hånden og måske får en rose. Så er der vel ikke så meget at sige til, at de går efter de høje karakterer. Om der så er læring forbundet med karakterer er en helt anden historie. Men den tager vi en anden gang. Måske. Foreløbig vil undervisningsminister Merete Riisager have en evaluering. Glimrende. Den kan forhåbentlig nuancere tingenes tilstand.
Husk fortsat at være flinke derude.
https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/622743/12-taller-bliver-delt-ud-med-rund-haand-til-eksamen
https://www.b.dk/nationalt/hver-fjerde-elev-i-9.-klasse-fik-12-i-engelsk-og-naturfag
Breaking News: Eleverne går efter de høje karakterer, og jeg er flink.
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.