Bog om Danmark i nyeste tid skaber overblik og indsigt

Bogen, ”Danmark i nyeste tid” retter sig mod gymnasiet, og læseren tages med igennem nogle yderst centrale emner, når man begiver sig op igennem de seneste tre årtier. Vi gennemgår et land i forandring fra velfærdsstat til konkurrencestat. Danmarks aktive rolle i væbnede konflikter verden over sættes i historisk perspektiv, og så ses der også på, hvordan verdens lykkeligste folk går og har det.

Denne anmeldelse vil ikke gå i dybden på samme måde, som en almindelig anmeldelse her på sitet, men bogen har nogle forcer, som skal nævnes, og så er der som sædvanlig grundlag for kildekritik.

En nation i krig

Særligt vil jeg fremhæve kapitlet om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det står som bogens stærkeste kapitel, hvor Danmarks rolle som NATO- land sættes i tydeligt perspektiv, og hvor vores aktive rolle i nutidens konflikter sættes i direkte relation til tidligere tiders mere defensive rolle på de store scener. Her perspektiveres til neutralitetspolitikken under Første Verdenskrig og samarbejdspolitikken med tyskerne under Anden Verdenskrig. Helt igennem spændende læsning, om end der naturligvis er tale om nedslag i historien. Det lykkes dog forfatterne Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt at skabe en sammenhæng for læseren, så man forstår, hvornår og først og fremmest hvorfor, Danmark fører den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi gør i dag.

Forkærlighed for velfærdsstaten

En anden af bogens forcer ligger i de kilder, som runder hvert kapitel af. Her kan man orientere sig i tekster, grafer og diagrammer, der underbygger kapitlets indhold. Her er dog en overvægt af tekster, men i løbet af bogen finder man flere kort, diagrammer, valgplakater og pressefotos, der skaber yderligere perspektiv.

I visse tilfælde kunne man have ønsket sig en mere lige vægtning af kildernes indhold. Ikke mindst for objektivitetens skyld. Kapitlet om velfærdsstat og konkurrencestat afsluttes med tre kilder, der i høj grad taler for velfærdsstaten, hvorimod konkurrencestaten sættes i mindre flatterende lys. Kunne man have valgt fire kilder med to til hver? Muligvis millimeterdemokratisk, men alligevel.

Bogen sidste kapitel kaster lys over vores alle sammens uudgrundelige lykke, der har sat os på verdenskortet, men indeholder samtidig et afsnit om en nation med et anseligt forbrug af lykkepiller. Der ses desuden på livstilssygdomme, diagnoseinflation og social acceleration. Er lykkemålingerne misvisende, eller er vi bare tilfredse med det gennemsnitlige?

”Danmark i nyeste tid” forsøger at give mange svar, og Larsen og Smitt har gjort et grundigt stykke arbejde. Flere kilder vil desuden være relevante til folkeskolens prøver i historie og samfundsfag.

God læselyst derude.