Børnene bliver glemt i en travl madkultur

I den seneste tid har madens rolle i skolen har været genstand for en del debat. I foråret kom Madkulturen med en nedslående statusrapport for madkundskabsfaget. Siden har vi set markante opfordringer fra flere sider om en ambitiøs indsats for især skolemad. Og i starten af oktober gik 24 eksperter fra skole- og maddanmark samlet i tænketanken Madtanken ud med et opråb til Folketinget om at prioritere madkulturen i skolen langt højere.

Det er ikke så sært, for madaktiviteter i skolen er både en oplagt vej til at fremme praksisfaglighed, styrke socialt sammenhold og vække ny interesse for skolefagene. Samtidig har maddannelsen i næste generation kæmpe betydning for vores samfund. For løsningen på store udfordringer som klimakrise, fødevareusikkerhed og ulige sundhed afhænger på mange måder af, at nutidens børn og unge bliver klædt på til at træffe gode madvalg.

Vigtigheden af en stærk madkultur i næste generation bliver særlig tydelig, når vi ser på udviklingen i danskernes madlavning. Den bliver kortlagt i en stor årlig undersøgelse, Madkultur22, som Madkulturen lancerer på et webinar den 14. november. Og resultaterne er ikke særligt opmuntrende, set fra et børneperspektiv.

Vi mangler tid til at dyrke børnenes madglæde

Madkultur22 viser med stor tydelighed, at vores madlavning foregår i en travl hverdag, hvor den er i konkurrence med mange andre gøremål. Mange planlægger i sidste øjeblik, vi holder os til velkendte retter, og en hel del måltider bliver lavet på meget kort tid. Det går i høj grad ud over børnenes deltagelse i madlavningen.

Under coronapandemien fik flere børn ellers mulighed for at være med i køkkenet. I 2020 var det således hver femte familie, som havde børnene med i køkkenet på en typisk aften. Nu, hvor den travle hverdag i gen har indfundet sig, er den andel faldet til et nyt lavpunkt.

Børnenes motivation for madlavning er helt i top. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Arla Fonden, at godt halvdelen af de danske børn gerne vil være med til at lave mad derhjemme, mens mere end tre ud af fire børn selv siger, at de godt kan lide at lave mad.

Forklaringen på, at børnene alligevel holdes ude af køkkenet, kan meget vel være, at det tager længere tid at lave mad, når poderne er med, hvilket Madkultur22 også bekræfter. Det uheldige resultat er, at forældrenes viden, erfaringer og rutine i madlavning ikke bliver givet videre til næste generation.

Madlavning i skolen er et must

Forældrene har fortsat et stort ansvar for at bidrage til børnenes maddannelse. Men virkeligheden er, at mange forældre selv er ved at afvikle deres kultur for hjemmelavet mad. Samtidig har vi tendens til at holde fast i velkendte retter med kød, som ikke nødvendigvis passer til den madkultur, næste generation har brug for at blive oplært i.

En stærk madkultur i næste generation bliver derfor nødt til at bygge på en maddannelse for alle børn og unge. Og en generel maddannelse bliver nødt til at have et fundament i grundskolen, hvor alle danske børn tilbringer 2.000 dage i løbet af deres ti års skolegang.

I dag udgør de 120 anbefalede madkundskabstimer i løbet af en skolegang 1 % af skoletiden for danske børn. Det står i kontrast til, at fødevareerhvervene står for mere end 11 % af værditilvæksten i vores økonomi, vores mad står for ca. 25 % af udledningen af klimagasser globalt og primærproduktion af fødevarer optager 60 % af Danmarks areal.

En akilleshæl i madkulturen

Maddannelsens begrænsede plads i skolen står også i kontrast til den vitale betydning, evnen til at lave mad faktisk har for vores samfund. Et vist niveau af færdigheder og rutine i et køkken er nemlig en forudsætning for at træffe aktive madvalg, bruge tilgængelige råvarer og tilpasse vores madvaner efter skiftende omstændighederne. Det bliver fx rigtigt vigtigt i en tid med klimakrise, fødevareusikkerhed og store prisstigninger på fødevarer.

Kort sagt har vi som samfund en vital interesse i, at næste generation gennem skolegangen får del i en stærk kultur for hjemmelavet mad. Det vil vi få illustreret klart, når Madkulturen den 14. november kl. 14.30 inviterer til webinar om madlavningen anno 2022. Her får vi blandt andet besøg af formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, som vil give perspektiv på madlavningen set fra et børneperspektiv.

Tilmelding til webinaret er gratis på www.madkulturen.dk/tilmelding-madkultur22/