Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Bland jer

Niels Christian Sauer
2 kommentarer
31. maj 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

De forslag til delmål for matematik og dansk, som Undervisningsministeriet netop har sendt ud, beskriver ikke, hvad læreren skal undervise i, men hvad eleven skal lære. Denne flytning af fokus kan der siges meget godt om, men den rejser en uomgængelig diskussion om grænserne for lærerens ansvar. Man kan som bekendt trække hesten til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Læreren underviser, eleven lærer - måske. Læring er elevens, ikke lærerens ydelse. Gør man læreren ansvarlig for noget, han ikke er herre over, er der dybest set tale om en krænkelse af hans retssikkerhed. Endvidere må man spørge til det rimelige i at kræve børn til ansvar på den måde, som der her lægges op til. Navnlig hvis det drejer sig om de almene, personlige kompetencer: Samarbejdsevne, selvstændighed, eller som det hed i den sorte skole: Opførsel, flid og orden. Befamlingen, for ikke at sige overgrebet, lurer lige om hjørnet.

Folkeskolen nr. 22 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Helt galt kan det gå, når ministeriet - som i delmålene for dansk - anlægger et ambitionsniveau oppe i det blå. Der er en oplagt risiko for, at disse delmål nu ukritisk ryger igennem skolebestyrelserne og byrådene og derefter ud til forældrene. Hermed vil der være skabt basis for et helt urimeligt pres på skolen, der i hidtil uhørt omfang risikerer at blive krævet til regnskab af stærkt ambitiøse forældre: Hvorfor kan lille otteårige Peter ikke udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama? Tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation? Om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer? Det har ministeriet selv skrevet, at børn som lille Peter almindeligvis kan, men det kan lille Peter da slet ikke, vel, hr. lærer? Og hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Duer du overhovedet til dit embede? Eller er det monstro lille Peter, der er doven? Eller ligefrem ubegavet?

Denne sag er sat på dagsordenen af undervisningsministeren med hele det internationale uddannelsespolitiske miljø i øresneglen. Om det bliver til skade eller til gavn for lærerne i deres arbejde, afhænger i høj grad af, om de blander sig. Så det gør vi.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bland jer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS