Billedkunst - planlagt eller spontan?

Et af de fedeste undervisningsforløb, jeg har kørt, opstod yderst spontant i forbindelse med et billedanalyseforløb, min daværende 5. klasse var igennem. Eleverne skulle på et tidspunkt selv vælge et billede at analysere, og en af eleverne valgte nedenstående maleri af Rikke Line Andersen, som hedder Lake Gasoline. Alle børnene blev vældig optaget af motivet, farverne og historien bag og begyndte at lede efter flere billeder af samme kunstner at analysere.

Rikke Line Andersen har malet en serie af hjorte som en nyfortolkning af traditionelle malerier af " den brølende romantiske kronhjort" og givet det et "twist" og lidt ekstra kant. Malerierne er baseret på kontrast og de rummer både humor, ironi, alvor, natur og fantasi. Idéen var at skabe en smuk verden i et grotesk univers. HER kan du se flere malerier af Rikke Line Andersen, hvis du har lyst.

Lynhurtigt udviklede det sig til et billedkunstprojekt, for det måtte vi da simpelthen selv prøve af!

Vores udgangspunkt blev en hjort i industrielle eller bymæssige omgivelser – altså et dyr udenfor sit naturlige habitat.

Hjorten skulle males enten i varme eller kolde nuancer af én farve og placeres på en baggrund malet i gråtoner. Et par af eleverne valgte dog at male rød hjort på blå baggrund eller blå hjort på rød.

Udover inspirationen fra en kunstner og de historier, eleverne fik skabt ved at kombinere hjort og baggrund, så fik de også lært en masse om at male i perspektiv samt at male monokromatisk – at blande mange nuancer af samme farve.

Undervejs fik vi også kontakt til Rikke Line Andersen selv. Jeg skrev til hende for at få tilladelse til at bruge et par af hendes billeder i en digital beskrivelse af forløbet. Hun var supersød og interesseret og syntes, børnenes produkter var rigtig flotte. Så der kom hilsner til mine elever og vi skrev lidt frem og tilbage. Det gav en ekstra dimension til forløbet og motivationen hos eleverne.

Fordi 5. klasse selv havde været med til at få ideen og udvikle den, så var motivationen og arbejdsiveren helt i top, og de gjorde sig enormt umage. Hvilket tydeligt kan ses i de færdige produkter.

Jeg har også klart brug for den slags projekter selv i mit arbejde som lærer. At få lov at udvikle på spontane ideer og ikke låse mig fast på en årsplan. Det er de øjeblikke i min undervisning, hvor jeg får den største tilfredsstillelse. Det betyder ikke, at jeg ikke laver en årsplan, for jeg har brug for et fast grundlag at kunne stikke af fra og vende tilbage til igen.

Giver du dig selv lov til det eller holder du dig til årsplanen?