Bevægelse og læring

Nu endnu en artikel om, at det er sundt at røre sig, tænker du måske?

Ja og nej. Jeg vil ikke argumentere for det sunde aspekt i motion og boglig læring, da det igennem de seneste mange år er veldokumenteret. Videnskabelige projekter ender gang på gang med at konkludere, at børn i skolen - såvel som den øvrige befolkning - har godt af at røre kroppen. De positive gevinster i forhold til indlæringen i sammenhæng med fysisk aktivitet skulle være på plads!

Spørgsmålet må i højere grad i dagens skole handle om, hvordan det skal gøres. Det er på tide, at der tænkes i konkrete redskaber for lærerne. Didaktikken har alt for længe været fraværende. Så længe der kunne komme bevægelse ind i undervisningen, så var det fint.

Det er muligt at finde diverse øvelser frem til sin undervisning. Dejligt. Enhver lærer ved dog, at det ikke er nok blot at have en masse løse øvelser. Det skal sættes i system, specielt når vi snakker bevægelse i undervisningen. Ellers kan det meget hurtigt blive en tidsrøver i den travle lærers ugeskema.

Som udskolingslærer har jeg igennem de seneste år indlagt fysisk aktivitet i min undervisning. Mange forskellige øvelser er indlagt i diverse forløb - orienteringsløb med hjælp af GPS og faglige spørgsmål til et givent emne, kortløb med diverse emner, stikordsjagt og meget andet. Kombineret med et fokus på udeskole, sund mad i kantinen, skridttællere og test af elevernes sundhedstilstand på skolen én gang om året er vi kommet rundt i mange hjørner af sundhedskarrusellen i elevernes hverdag.

Dette billede på et stort fokus på bevægelse i skolens dagligdag kan efterhånden mange genkende - såvel som blive rørende enige om nytteværdien af. Men hvordan skabes en sammenhæng med det faglige indhold, så tiden bruges optimalt? Det mangler der et klart svar på. Specielt når man snakker om de ældste elever i folkeskolen, som jeg primært arbejder med.

Idrætslæreren som nøgleperson

Et indspark til debatten fra min side er: Lad os se på fakta og få lagt nogle klare strategier, så bevægelsen kan spille en gennemgående seriøs plads i skolen - på linje med læse- og matematiktest. Idrætslæreren skal være faglig sparring i forhold til faglærerne. Idrætslæreren skal være hovedkraften bag at flette idrættens værdier om sammenhold og bevægelse ind i skolens fag.

Idrætslæreren kan, for bare at nævne nogle ting, tænke i spilhjulet. Her tages højde for deltagere, mål, redskaber, tid, rammer, rekvisitter og regler. Læringsmål for eleverne kan opsættes bredt, hvor idrætslæreren tænker i bevægelse i samarbejde med faglærerne. Ved at få sat klare mål til undervisningen i forhold til Fælles Mål, når det gælder bevægelse integreret i undervisningen, så skabes der en struktureret tilgang til fysisk aktivitet i skolens traditionelle fag.

Men det er langtfra nok, at der kommer en øvelse nu og da. Som udskolingslærer ser jeg ofte, at eleverne ikke får rørt sig nok eller spiser usundt i deres hverdag. Der skal være en klar strategi for, hvordan lærerne arbejder med bevægelsen i løbet af en elevs skoledag. Og idrætslæreren er en vigtig medspiller.