Besøg af kommende kolleger

For tiden arbejder vi i bestyrelsen med at lave opgaver til Matematikkens dag 2013. Et spændende arbejde. At lave opgaver til sin egen undervisning er et stort arbejde, hvor der i regelen er kontant afregning, når man har gennemført sin undervisning. Som oftest med en positiv oplevelse, hvor belønningen er en vel gennemført undervisning med tilfredse og glade elever. At lave opgaver for andre lærere er anderledes krævende. Hele tiden tænker man på, hvor nøjagtig forløb og opgaver skal formuleres. Der er ingen ”fortrydelsesret” eller mulighed for at korrigere i undervisningsforløbet.

Mit indlæg i denne blog handler imidlertid om en anden opgave i bestyrelsen, nemlig at hverve medlemmer til foreningen. Man bliver betalt for sit arbejde = undervisning, men arbejdsglæden er tvingende nødvendig for at kan holde sig levende som menneske. Matematiklærerforeningen har været den kilde der kunne tilføre arbejdsglæde, når man i samvær med kollegaer inspireres til andre måder at gøre ting på; at møde andre lærere der med største glæde øser af deres erfaring.

Min betaling for den sum af glæde jeg har høstet i foreningen vil jeg forsøge at betale tilbage ved at bruge en formiddag på at besøge et hold lærerstuderende på Holbæk Seminarium. Ret spændende i øvrigt at vende tilbage til det seminarium jeg selv forlod for 50 år siden.

Et hold meget stille og lyttende unge mennesker, der interesseret lyttede til de tilbud, foreningen kan tilbyde. Lidt uudtalt imponerethed af det arbejde, der gøres for at gøre at inspirere lærere til at gøre undervisningen spændende for eleverne. Og hvis det så lykkes at gøre de lærerstuderende klart, at det ikke er terperi, der er vejen frem for at give eleverne matematiske kundskaber og kompetencer, er målet for så vidt nået. Det skal i hvert fald ikke være ufortalt, at glæden ved indsigt er større end glæden ved at kunne reproducere nogle algoritmer, hvor man måske endda er i tvivl om, hvorvidt den er korrekt.

Omtalen af det arbejde vi som kredsbestyrelse er involveret i med hensyn til Matematikkens dag virkede som en øjenåbner for de unge mennesker. Det giver en enestående lejlighed til at være med i udviklingen af matematikundervisning.

De elektroniske programmer var nyt land for de studerende. Kun et meget lille fåtal har prøvet cas programmer. Det blev kun til en lille smagsprøve på foreningens cas-program – MatematiKan,

Matematikkens univers fik en lidt grundigere gennemgang og tiltalte de studerende.

For ikke at det hele skulle blive til snak, gik vi over lidt praktisk arbejde. Tidligere besøg har vist mig, at arbejdet med pentominoer (5 centicubes sat sammen i flad figur) er en god aktivitet,

At samle de mulige figurer lyder som en enkel opgave; men det er vanskeligt at se, om det er en dublet man har eller en ny figur.

Vi prøvede Pentominospillet fra Matematik på Spil og sluttede med at dele indmeldelse sedler ud. Og samle ind igen, idet der var flere studerende der uden betænkning indmeldte sig i foreningen.

Knud Jørgen Jensen er med i bestyrelsen i Vestmat