Bertel Haarder og virkeligheden

Ferietid. Blodtrykket falder, stemmen mildnes, og faglitteratur samt Folkeskolen nærlæses. Pludselig går det galt, for på side 14 i nummer 26-28 dukker han op igen - Bertel Haarder. Den mand kan da fordreje alt.

Bertel Haarder - det er ikke en forbedring, som du svarer Lisser Rye Ejersbo, at faget mundtlig matematik kan blive trukket til prøven, når det har været en fast bestanddel hvert år. At matematik så kun bliver skriftlig i det kommende skoleår, det har du også et svar på, for du skriver, at »hvis DLF opgiver kravet om 14 måneders varsel for mundtlige prøver, er problemet løst«. Hvad med at du og dine medarbejdere gennemarbejdede alle de forslag, som hæmningsløst bliver kastet ned over folkeskolen, så de kom i god tid til at blive indarbejdet, også i forhold til arbejdstidsaftaler.

I dit svar til Niels Christian Sauer skriver du om elevplaner og større skriftlighed i evalueringen. Jeg kan ikke gengive undersøgelser, men jeg ved fra over 20 års lærergerning, at det ikke giver bedre og dygtigere elever at øge de skriftlige udgydelser. Lærerne ved, hvordan eleverne kan blive dygtigere, og de fortæller det til skole-hjem-samtalerne. Men i øjeblikket kræves der mere og mere skriftlig dokumentation, lige fra legen i skolegården til Pythagoras, og al den ekstra dokumentation er spild af kræfter. Hvad med at stole på, at lærerne udfører deres arbejde? Jeg troede ikke, at det var liberalistisk tankegang at mene, at »tillid er godt, men kontrol er bedre«.

Sluttelig skriver du, at »skolen skal være tydelig med hensyn til, hvad målet er, og hvordan barnet, lærerne og forældrene skal hjælpe med at nå målene«.

Det ville være dejligt, hvis du udskiftede ordet skolen med undervisningsministeren og også efterlevede sætningen.