Benspænd 
eller støtte?

Det er svært. Du balancerer på en knivsæg. Men du nyder anstrengelsen og fællesskabet og lærer at bevare roen, når det ikke går så godt. Langsomt bliver du bedre.

Så en dag er der nogle, der tænker, at de vil altså gerne have dig til at hoppe lidt højere. De snakker sammen - ikke med dig, men med en hel masse andre. De rejser rundt, de ser på andre højdespringere. Og en dag får du at vide, at træningen skal lægges om.

Du skal nu altid løbe med venstre hånd på hoften. Du skal lære en ny springteknik, hvor du sætter af uden tilløb. Overliggeren er skiftet ud, og kollegaen sendt hen for at træne på en anden bane. Ingen kan rigtig forklare hvorfor.

Ja, du har for længst set analogien. Selv om undervisning ikke er atletik, og målet ikke er at hoppe højt.

Det sære er nemlig, at ligesom alle ved, hvad højdespring handler om, så er alle også i hovedtrækkene enige om, hvad en god lærer er: Det handler både om evnen til at skabe begejstring, en stærk faglighed og blik for eleverne.

Der er også mange af de lærere, Folkeskolen i dette nummer har spurgt, som hver på deres måde synes, at de er ganske gode lærere. Men de er ikke så gode, som de kunne være, siger en del af dem.

Hvorfor ikke?

De mangler tiden til at gøre det godt.

Hvordan er du den gode lærer?

Det skulle man så tro, at deres arbejdsgivere i kommunen var i fuld gang med at forsøge at skaffe. Loven skal kommunen følge, men ellers står det jo arbejdsgiveren frit for at skære opgaverne helt ind til benet, så lærerne kan udfolde deres talenter til glæde for eleverne og folkeskolen.

I stedet har en del kommuner startet nye kommunale skoleprojekter ved siden af reform og ny arbejdstidslov og hele inklusionsopgaven. Det hele tager tid.

Hallo! Der er altså travlt derude.

Benspænd er en moderne kreativ metode. Men det er ikke den, som i sig selv fører til en god folkeskole. Her er mere brug for benhårde prioriteringer, som sætter fokus på det vigtigste.

Så støt lærerne i at træne lidt atletik i stedet for at spænde ben for dem. Spørg, hvad de har brug for!

Lyt for eksempel til den skolechef, som i kronikken tager bladet fra munden og opfordrer politikerne til at vise lidt mod og prioritere. Han går direkte efter rammerne:

Politikerne skal have mod til at frigøre sig fra spinkle resultatmålinger, forskningsbaserede metoder, som ikke passer til den danske skole, og »drømmen om en skole uden sygdom og vikartimer«, siger skolechefen.

Thumbs up!