Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Bekymrende opbakning i byrådet til »Den danske model«

Bjarne Kent Nielsen
Start debatten
24. april 2013, kl. 02:46

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På byrådsmødet den 19. marts havde Socialistisk Folkeparti, Radikale og Dansk Folkeparti fremsat et forslag til udtalelse om en opfordring til forhandling i den verserende konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening. Citat: »Vi opfordrer derfor KL til at tilbagekalde sit lockoutvarsel, og vi opfordrer begge parter til at indgå i seriøse realitetsforhandlinger omgående. Ingen har brug for en langvarig konflikt, der risikerer at skade den danske folkeskole i mange år fremover«.

Folkeskolen nr. 08 2013

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Alle, der har fulgt med i medierne, har kunnet konstatere, at der ved disse overenskomstforhandlinger har været en betydelig politisk indblanding fra såvel finansministeren som undervisningsministeren, statsministeren, økonomiministeren, kulturministeren med flere. Der har sågar været koordinerende møder med ledende ministre og KL siden 2011, hvor det er aftalt, at »vi går hele vejen«. Hvilket betyder, at man vil sætte »Den danske model« ud af spillet for at tvinge DLF i knæ for at finansiere en folkeskolereform med to milliarder kroner ved at arbejde mere. KL er simpelthen blevet garanteret et regeringsindgreb, såfremt man ikke kan nå til enighed med DLF. Derfor har KL kun ført skinforhandlinger med DLF indtil nu.

Vi, der overværede byrådets behandling af forslaget, kunne konstatere, at der blandt vore byrådspolitikere er en bekymrende lav opbakning til »Den danske model«, der bygger på, at arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler overenskomster uden politisk indblanding, idet 13 mod otte byrådsmedlemmer stemte imod forslaget. Særligt blev det bemærket, at den socialdemokratiske gruppe var delt, idet Svend-Erik Hermansen, Kemal Bektas og Mette Søndergaard Pedersen stemte imod forslaget, mens resten af gruppen stemte for.

Det er bekymrende, at så mange byrådspolitikere, og især de socialdemokratiske, er villige til at sætte »Den danske model« over styr. Og måske lykkes det »at vinde krigen - men ikke freden!« For hvordan kan politikerne forestille sig, at lærerne, efter at været trynet, vil optræde som engagerede ildsjæle, der »vil arbejde røven ud af bukserne« for en ny skolereform? Næ, ved enhver god forhandling går begge parter derfra med tilfredshed med resultatet. Hvem bliver de næste?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bekymrende opbakning i byrådet til »Den danske model«

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS