Bekymrende opbakning i byrådet til »Den danske model«

På byrådsmødet den 19. marts havde Socialistisk Folkeparti, Radikale og Dansk Folkeparti fremsat et forslag til udtalelse om en opfordring til forhandling i den verserende konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening. Citat: »Vi opfordrer derfor KL til at tilbagekalde sit lockoutvarsel, og vi opfordrer begge parter til at indgå i seriøse realitetsforhandlinger omgående. Ingen har brug for en langvarig konflikt, der risikerer at skade den danske folkeskole i mange år fremover«.

Alle, der har fulgt med i medierne, har kunnet konstatere, at der ved disse overenskomstforhandlinger har været en betydelig politisk indblanding fra såvel finansministeren som undervisningsministeren, statsministeren, økonomiministeren, kulturministeren med flere. Der har sågar været koordinerende møder med ledende ministre og KL siden 2011, hvor det er aftalt, at »vi går hele vejen«. Hvilket betyder, at man vil sætte »Den danske model« ud af spillet for at tvinge DLF i knæ for at finansiere en folkeskolereform med to milliarder kroner ved at arbejde mere. KL er simpelthen blevet garanteret et regeringsindgreb, såfremt man ikke kan nå til enighed med DLF. Derfor har KL kun ført skinforhandlinger med DLF indtil nu.

Vi, der overværede byrådets behandling af forslaget, kunne konstatere, at der blandt vore byrådspolitikere er en bekymrende lav opbakning til »Den danske model«, der bygger på, at arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler overenskomster uden politisk indblanding, idet 13 mod otte byrådsmedlemmer stemte imod forslaget. Særligt blev det bemærket, at den socialdemokratiske gruppe var delt, idet Svend-Erik Hermansen, Kemal Bektas og Mette Søndergaard Pedersen stemte imod forslaget, mens resten af gruppen stemte for.

Det er bekymrende, at så mange byrådspolitikere, og især de socialdemokratiske, er villige til at sætte »Den danske model« over styr. Og måske lykkes det »at vinde krigen - men ikke freden!« For hvordan kan politikerne forestille sig, at lærerne, efter at været trynet, vil optræde som engagerede ildsjæle, der »vil arbejde røven ud af bukserne« for en ny skolereform? Næ, ved enhver god forhandling går begge parter derfra med tilfredshed med resultatet. Hvem bliver de næste?