Begrundelsen for skolereformen vakler

Skolereformen blev gennemført for at give danske skoleelever et fagligt løft. Ifølge forligspartierne klarede Danmark sig ikke godt nok i de internationale Pisa-undersøgelser i læsning, matematik og naturfag. Men en ny analyse påpeger en væsentlig metodefejl i undersøgelserne.Korrigerer man for denne fejl, vil »Danmark ligge lunt og godt i den øverste fjerdedel i Pisaundersøgelserne« (folkeskolen.dk, 5/ 4). Dermed vakler begrundelsen for reformen voldsomt.

Flot placering

I Pisa-undersøgelserne testes 15-årige skoleelever. Men den nye analyse foretaget af skoleforsker Jens Bruun viser, at en betydelig del af danske 15-årige kun går i 8. klasse på testtidspunktet. De mangler altså et helt års undervisning i forhold til de 15-årige, som går i 9. klasse. Derfor klarer de selvfølgelig testen dårligere. Når Jens Bruun sammenligner resultaterne hos elever på samme klassetrin i stedet for hos elever med samme alder, giver det Danmark en markant bedre placering i undersøgelserne. Jeg ville endda sige en flot og tilfredsstillende placering.

Forskning kan gennemhulles

Betyder det, at skolereformen er blevet til på et falsk grundlag? Det ser i hvert fald ud, som om den forskning, som forligspartierne har begrundet reformen med, forholdsvist nemt kan gennemhulles. Mens behovet for skolereformen begrundes med dårlige Pisaresultater, skal reformens succes primært måles med de nationale test i læsning og matematik. Men de nationale tests udsættes helt aktuelt også for massiv kritik: Resultaterne er alt for usikre.Også her gør politikerne altså brug af en metode, der ikke er gennemtestet godt nok. Det virker temmelig upålideligt i mine øjne. Det er foruroligende, at politikere på allerhøjeste niveau bruger forskning så lemfældigt, når der skal træffes store politiske beslutninger. At begrunde en omfattende reform er en kompleks sag. Og at evaluere samme reform er lige så komplekst.

Urimeligt syn på folkeskolen

Det ligner magttyranni, når politikerne tager befolkningen ved næsen og træffer tilsyneladende nødvendige beslutninger ud fra forskning, der så nemt kan punkteres. Det er utroværdigt, og det kan få fatale konsekvenser. I dette tilfælde har det bl. a.skabt et helt urimeligt negativt syn på folkeskolen. Et syn, som tusindvis af dygtige lærere landet over hver dag kæmper for at gøre til skamme. Men måske kan vi nu få lidt hjælp i en mere pålidelig analyse af Pisa-resultaterne og være stolte over den flotte placering.