Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Bedre journalistik – tak

Karsten Vest Nielsen
Start debatten
26. januar 2007, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Journalist Jan Kaare har i Folkeskolen nummer 1 i artiklen »Bedre statistik, tak« problematiseret kvaliteten af de oplysninger om skolernes minimumstimetal, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

Folkeskolen nr. 3 2007

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jan Kaare har ringet til tyve skoler, der ifølge ministeriet ikke lever op til kravene. Denne rundringning viser, at 15 af skolerne mener, at statistikken er misvisende, »fordi de ikke har kunnet finde ud af, hvilke tal de skulle indberette«.

Artiklen efterlader et uheldigt indtryk af, at Uni-C og Undervisningsministeriet ikke er omhyggelige nok i kvalitetssikring af statistikindberetninger.

Det hører med til historien om de 15 skoler, at ni af dem og deres kommune eksplicit har godkendt indberetningerne. Godkendelsen skete, selvom det klart fremgik, at de ikke levede op til minimumskravene. De sidste seks har, trods rykkermail, ikke godkendt egne indberetninger. Kommunen har heller ikke, trods to rykkere sendt direkte til kommunen, sørget for korrektion eller godkendelse.

Hertil kommer, at skoler og kommuner allerede i forbindelse med de årlige indberetninger af timetal godkender disse.

Det havde været bedre journalistik, hvis Folkeskolen var mere nuanceret i sin holdning til statistik og gjorde lidt mere ud af at klarlægge sagernes rette sammenhæng. Langt de fleste skoler og kommuner har styr på deres statistikindberetninger. De, der ikke har det, må leve op til deres ansvar.

Tilsvarende lever langt de fleste op til timetalskravene. Men når statistik offentliggøres på nettet, bliver det ubehageligt synligt, hvis det ikke er tilfældet.

Det er uheldigt, at journalister anvender enkeltstående eksempler til at så generel mistillid om hele statistikgrundlaget i stedet for at se på årsagerne til, at det kniber for nogle få at leve op til lovens krav.

Svar

Virkeligheden er, at virkeligheden vanskeligt kan tilpasses Uni-C's »statistik-kasser«. En række ledere har til folkeskolen.dk fortalt, hvorfor deres skolers undervisningstimer ikke kunne passes ind i de officielle statistikkategorier. De ønsker ikke at indberette forkerte tal, ligesom Uni-C ikke ønsker at udarbejde dårlige statistikker.

Folkeskolen skriver om det, fordi Uni-C's statistikker bruges som grundlag for skolepolitikken i Danmark, og fordi de pågældende skoler i medierne og på Undervisningsministeriets hjemmeside hænges ud for et brud på folkeskoleloven, de ikke har begået.

Thorkild Thejsen, chefredaktør, Folkeskolen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bedre journalistik – tak

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS