Bachelor-svigt

De studerende, som efter planen skal springe ud som nyuddannede lærere til sommer, er i sandhed en plaget flok. Og hvis de første talrygter tegner et generelt billede, er det alt, alt for få, der får deres eksamen til tiden! På ét seminarium vil det højst være to tredjedele af de studerende, der afslutter uddannelsen til tiden!

98-årgangen kaldes de på seminariesprog, og så véd man internt, at der er tale om det første hold på den nye, fagligt opstrammede læreruddannelse med fire linjefag og mindre pædagogik og psykologi. Plus - i en meget sen ombæring - en konvertering eller opgradering af den skriftlige såkaldte paragraf 7-opgave til en bacheloropgave, som også skal forsvares mundtligt. Alt sammen garneret med den usikkerhed, der kommer af, at de er de første, der uddannes på et helt nyt lovgrundlag. Det kræver pionerånd, og det giver frustrationer. Prøveklude er måske den rigtige, men ubehagelige karakteristik af 98'erne.

Bacheloropgaven skal gøres færdig i uddannelsens ottende semester, siger bekendtgørelsen, men på Frederiksberg Seminarium har ledelsen besluttet, at det skal ske allerede i syvende semester. Begrundelsen er, at de studerende ellers vil få eksamenskuller ved uddannelsens slutning. Men den foreløbige melding er dybt foruroligende. Før jul, som var sidste frist, var der kun 66 procent, der havde afleveret bacheloropgaven. Derfor kan det med sikkerhed siges, at højst to tredjedele af årgangen får en lærereksamen til sommer. Allerhøjst. Det er slemt nok i sig selv. For de studerende. For seminariets rygte og økonomi. Og for den folkeskole, der har brug for alle de lærere, der kan støves op.

Det er for tidligt at gætte på, om det generelle billede bliver lige så slemt. Men selv hvis færdiggørelsesprocenten på landsplan bliver 70, 80 eller 90, er der grund til at tænde advarselslampen. Det betyder selvfølgelig meget både for privatøkonomien og selvfølelsen, at man måske må tage et halvt eller et helt år mere på studiet. Men samtidig gør landets skoleledere, hvad de kan for at lokke dem til at tage et vikarskema oveni. Det giver ekstra pres - både på seminariestudiet og på skolearbejdet. Og måske også et kvalitetsfald begge steder.

Dertil kommer risikoen for, at en større eller mindre gruppe aldrig får gjort læreruddannelsen færdig. Fordi der er arbejde nok. Lige nu. Fordi hverdagen presser, og pengene lokker.

Frederiksberg-modellen virker ikke gennemtænkt, og læren for alle seminarier må være, at udviklingen - og de enkelte studerende - må følges nøje. Der er hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk råd til så stort et frafald.

-th

Læs side 8

Kun 66 procent har afleveret bacheloropgaven til tiden