At rette opgaver

Der var engang, hvor spisebordet op til weekenden var dækket af stabler af kladdehæfter, der skulle rettes. Hvor man satte sig og kæmpede sig gennem 25 ens med variationer opgavesæt, for at starte på 25 nye. Øvelsen handlede om, hvor mange rigtige svar eleverne havde præsteret og hvilket tal og udtalelse, der kunne skrives. Når man underviste de mindste elever, kunne man rette noget af deres arbejde i timerne, ellers var det en stak engangsbøger, man måtte igennem.

Alle disse kontrolretninger tog megen tid, og skabte en bevidsthed om, at have styr på tingene som matematiklærer.

Det er heldigvis fortid nu, hvor eleverne afleverer film, skriver blogs, laver mundlige oplæg, skriver på Padlets, laver animationer, undersøgelser i GeoGebra og flotte læsbare produkter i CAS-programmerne.

Fokus er nu på elevernes forståelse af det indlærte stof, og kan de bruge det lærte aktivt, kan de formidle det de har lært til andre. Vi er gået fra kontrol til forståelse og læring i matematikundervisningen (her taler jeg ikke om platformene og deres evindelige klikkeri). Jeg er gået fra at være kontrollant til at være procesfacilitatorudviklerundersøgerosvmatematiklærer. Det betyder ikke, at jeg ikke har styr på, hvad eleverne har lært, men de har bare lært så meget andet end det, der kommer til udtryk i et kladdehæfte.

Man kan undre sig over meget i den danske folkeskolen, og man kan brokke sig over meget – og det har jeg også gjort – men det er dog stadigt, nu hvor solen skinner og foråret er kommet, fantastisk at være matematiklærer!