Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

At lede lærere - og skoler

Hvad er god skoleledelse - og hvordan kan vi være medskabere af den bedste skole for eleverne?

Berg
Start debatten
23. april 2013, kl. 13:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

At lede lærere – og skoler.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lederne skal ikke lede – det skal vi, sagde Anders Bondo – og helvede var løs. Selvfølgelig. For vi, der er ansat i ledende stillinger i folkeskolen, skal selvfølgelig lede – og det gør vi.

Spørgsmålet som sådan, er for os ikke særlig interessant, men det er interessant, hvilken ledelse vi taler om – og her tror vi faktisk en del af stridens kerne ligger.

For skal skoleledere lede på managementpræmisser – på industrisamfundets optællingspræmisser – eller skal vi lede på det, der skaber det gode psykiske arbejdsmiljø, skaber arbejdsglæde, selv - og medledelse – og i sidste ende den allerbedste skole for de elever, der er vores fælles omdrejningspunkt.

Ole Fogh Kirkeby, der bl.a. er professor ved Copenhagen Business School, har formuleret 6 lederdyder han mener bør være bindende for ledere – og som i kraft af at lederens position – vil smitte af på hele organisationen.

Det er at have forståelse for, hvad der kommer til at kræves af skolen i fremtiden:

- at være” frivillig medskaber af en utopisk omskrevet virkelighed”,

- entusiasme – som er forpligtet på virkeligheden,

- intuition – forbundet med emotionelle og værdimæssige størrelser,

- fantasi – til at skabe visioner med,

- aktiv tålmodighed – så man gør det rigtige på det rigtige tidspunkt med sine værdier for øje – og endelig

- evnen til at udfordre og opfordre sine medarbejdere til selvledelse - hermed mener Kirkeby, at ledelse handler om strukturering af menneskeligt samvær.

Lyder det svært – ja – det er det også! Men hvis Ole Fogh Kirkeby har ret i sin antagelse om, at sådanne måder at lede på, vil brede sig i organisationen – til lærerne – og dermed blive det, der præger vores elever, mener vi, vi er nået meget langt i folkeskolen.

Mads Hermansen, der bl.a. er dr.pæd. og tidligere professor ved Copenhagen Business School, opregner en række kendetegn ved god ledelse af skoler, der fremmer lærernes mulighed for og evne til selvledelse. Det drejer sig om: lydhør styring, at skabe læringsrum – og forudsætter, at man som skoleleder er voksen – kender sig selv, kan rumme andres frustrationer m.m. - kender feltet, kan lede lærings – og udviklingsprocesser og styre kommunikation og fora for refleksion og beslutning.

Set fra vores stole – er det bl.a. disse ledelsesredskaber, vi har brug for at styrke i den danske folkeskole. Og vi oplever det beskæmmende, at vi intet sted i debatten har hørt eller læst en seriøs diskussion af, hvad god skoleledelse er – bortset fra at have ledelsesret over lærernes arbejdstid, herunder forberedelsestid. vi mener ikke, det er det, der giver os mulighed for at udvikle den bedste folkeskole – eller den bedste læring for eleverne.

Vi er taknemmelige for at være ledere i en kommune, hvor lærerforening og forvaltning – med skolederforeningen på sidelinien- i fællesskab har indgået en arbejdstidsaftale – i daglig tale kaldet Århus-modellen. Indgået i respekt for lærernes suverænitet på deres felt, for kommunens behov for økonomisk styring af skolen – lærerne skal undervise og være mere på skolen - og med mulighed for udfoldelse af ledelse på de områder, hvor det virkelig batter.

Vores ønske er derfor – til alle konfliktens parter – også min egen lederforening – gør nu det rigtige. Giv lederne ledelsesret og rum til det, der skaber væsentlig værdi – og lad lærerne have ledelsesret over den del af deres arbejde, som sikrer dem og deres elever læring, dannelse og det gode skoleliv.

Lene Mols

Skoleleder

Kragelundskolen

Højbjerg, Århus

Marianne Berg

Cand. pæd psyk.

Viceskoleleder/pædagogisk leder

Kragelundskolen, Højbjerg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

At lede lærere - og skoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS