Antal timer er en lokal afgørelse

Det afgørende nye i Arbejdstidsaftale 2008 er, at der igen er sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og tiden til at løse hele undervisningsopgaven. Det betyder, at de 375 timer, som alle lærere får i den gamle aftale, uanset hvor meget eller lidt de underviser, er faldet væk. For de lærere, der ikke har andre opgaver end undervisning, vil det opleves som en stor fordel. Og det er heller ikke herfra, der lyder bekymrede toner. De kommer fra lærere, der bruger det meste af deres arbejdstid på at varetage andre opgaver. De frygter, at den nye aftale fratager dem de 375 timer, forringer deres arbejdsvilkår og giver dem flere undervisningstimer.

Derfor er det vigtigt at holde fast i beskrivelsen af, hvad de 375 timer har været brugt til, nemlig forberedelse og efterbehandling af undervisning og møder og faglig ajourføring.

Det vil altså sige, at de aftaler om tid til it-vejledere, skolebibliotekarer med flere skal indgås under hensyntagen til, at de pågældende ikke længere har de 375 timer og derfor skal have en ny timeafsættelse, der tager højde for den opgave, de samlet skal udføre.

Hvor mange timer det ender med at blive, er op til en lokal afgørelse. Sådan er det også i dag. Nogle har været fremme med ønsker om, at der var indgået central aftale for tid til andre opgaver. Det er et urealistisk ønske. Vi ville aldrig have fået sådanne aftaler med KL og slet ikke nogle, vi kunne stå inde for. Dertil er de eksisterende lokale aftaler alt for forskellige og KL's hang til lokalt selvstyre alt for stort.

Derfor er svaret, at det arbejde, der skal udføres, skal stå mål med den tid, der er afsat.

Sådan var det i den gamle aftale, og sådan er det i den nye.

Svar fra Rasmus Ulsøe Kær:

Det er en falliterklæring at opgive uden at prøve. Er det KL eller DLF, der styrer, hvad der kæmpes for? Kunne man forvente, at der argumenteres mod det formulerede behov i stedet for at afvise det? Var det måske KL, der virker oprigtigt interesseret i at få fungerende it, man skulle gå til? At de eksisterende lokale aftaler er forskellige, lyder hult som argument for ikke at ville lave retningslinjer. Det er vidt forskelligt, hvad tillidsmændene laver på skolen, men der er en fælles aftale. Er det, fordi man hytter sine nærmeste? |

»Nogle har været fremme med ønsker om, at der var indgået central aftale for tid til andre opgaver. Det er et urealistisk ønske«