Ambitioner for læreruddannelsen...

Forliget om en ny læreruddannelse er et fornuftigt politisk kompromis med mange gode intentioner. Uddannelsen skal fastholdes som en fælles læreruddannelse, hvor alle er lige kvalificerede til undervisning i folkeskolen. Der skabes større sikkerhed for, at de studerende rent faktisk modtager undervisning i det udmeldte timetal. Praktikken styrkes. Der indføres skærpede adgangskrav til læreruddannelsen. Og såvel fagligheden som de pædagogiske fag søges styrket. »Det er ikke nok at være specialist i et fag. En god lærer skal også være ekspert i at undervise«, udtaler Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini. Hun har fuldkommen ret. Netop undervisningskompetencen er læreruddannelsens særkende. Og fagligt og pædagogisk kompetente og engagerede lærere er den helt afgørende forudsætning for kvalitet i folkeskolens undervisning. Men forliget er tydeligvis begrænset af et skattestop, der indsnævrer mulighederne for en offensiv satsning. Der må ikke bruges så meget som fem øre mere på den mest centrale uddannelse i forhold til regeringens målsætning om »verdens bedste folkeskole«, der skal sikre, at det danske velfærdssamfund kan matche globaliseringens udfordringer. Det hele kan simpelthen ikke rummes inden for en fireårig uddannelse. Eksempelvis tildeles der færre timer til de pædagogiske fag. Når der alligevel tales om, at de styrkes, skyldes det, at de pædagogiske fag ifølge lovbemærkningerne integreres i de obligatoriske liniefag med 0,2 årsværk. Men man kan nu engang ikke på samme tid styrke både faglighed og pædagogik med de samme timer. En del studerende vil i den nye uddannelse kun få to linjefag. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vi i praksis kommer endnu længere væk fra målsætningen om, at lærerne i større udstrækning underviser i deres linjefag. Og det fastslås i lovbemærkningerne, at det skal afklares i evalueringen af læreruddannelsen, om de studerende bevarer tilknytning til uddannelsesinstitutionen på en måde, så overgangen fra studium til lærergerning lettes. Men der mangler i den sammenhæng den helt nødvendige overbygning på uddannelsen. Samlet set trækker forliget i den rigtige retning, men ambitionerne vil først kunne opfyldes, når Folketinget tager den fulde konsekvens og gør seminariernes læreruddannelse til en femårig uddannelse på universitetsniveau. Det vil styrke folkeskolen. Det vil give faget status. Og det vil være udtryk for en visionær og troværdig uddannelsespolitik.

»Ambitionerne vil først kunne opfyldes, når Folketinget tager den fulde konsekvens og indfører en femårig læreruddannelse på universitetsniveau«