Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Alt for »spændende« med Team Benns

Foto: Henrik Hansen
Astrid Danielsen
Start debatten
11. januar 2008, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En nøje planlagt, bestilt og ikke mindst betalt lejrskoletur er ikke ensbetydende med, at alt er på plads, når man som os har valgt at bestille hos Danmarks største lejrskoleudbyder - Team Benns. I vores tilfælde mente Benns sig berettiget til, få uger før afrejse til Tjekkiet, at lave om på aftalen, der betød en væsentlig forringelse i forhold til det, vi havde betalt for. Eleverne og deres forældre havde dermed betalt for en lejrskole, som eleverne ikke ønskede. Vi meddelte derfor firmaet, at vi gerne ville have det, som vi havde aftalt og betalt for. Det kunne ikke lade sig gøre, medmindre vi ville sove dobbelt så mange på værelserne, end de egentligt var beregnet til (på madrasser på gulvet). Der ville ikke følge en reduktion i prisen med i en sådan aftale. Det fandt vi yderst urimeligt, hvilket både Rejseankenævnet og Forbrugerstyrelsen var enige med os i. Problemet var blot, at før vi kunne få gennemført en klagesag, ville ugen for vores lejrskole for længst være forbi. Team Benns havde os i sin hule hånd. Det er ikke muligt, med så kort varsel, at finde en anden lejrskolerejse, men trods dette valgte vi til sidst at få vores penge retur. Det var første gang, Team Benns viste samarbejdsvilje. Vi fik vores penge retur, men stod så uden en lejrskole.

Folkeskolen nr. 1 2008

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi kom på en dejlig lejrskole, men det havde sin pris. Det blev en del dyrere for forældrene, og de mange timer, jeg som lærer måtte bruge ekstra på planlægningen af lejrskolen, var opslidende. Næste gang jeg skal på lejrskole, vil Team Benns være fravalgt på forhånd. Som den store rejseudbyder, selskabet er, burde det ikke ske, at man fuldstændig tilsidesætter alle regler, som selskabet gjorde i vores tilfælde.

Svar

Allerførst er jeg glad for, at skolen trods vanskeligheder fik en god lejrskole. Jeg vil gerne redegøre for sagens forløb. Vi blev i sommerferien af vores samarbejdspartner i Tjekkiet gjort opmærksom på, at der desværre var sket en dobbeltbestilling, som betød, at den værelsesfordeling, skolen ønskede, ikke kunne lade sig gøre. Stedet havde ikke det antal enkeltværelser til lederne, som skolen ønskede. Elevernes indkvartering ville forblive den samme. Vi forsøgte at kontakte skolen, men den var lukket grundet sommerferie. Derfor kunne vi først komme i kontakt i august måned.

Team Benns tilbød gruppen fem alternativer:

1. Blive på det bestilte indkvarteringssted, hvor lederne ikke kunne få enkeltværelser.

2. Ændre indkvartering til nærliggende lejrskole i Cesky Raj, som er samme område. Der kunne gruppen få opfyldt den ønskede værelsesfordeling. Der var ikke bowlingbane og egen swimmingpool, men friluftbadet i byen kunne frit benyttes. Prismæssigt blev der givet en reduktion på fem procent. Alle aktiviteter, som var bestilt på forhånd, var de samme og udført af det samme firma.

3. Ændre destination til Harrachov, et andet aktivt center med de samme aktiviteter.

4. Ændre destination til Prag.

5. Hæve handlen og få pengene tilbage.

Skolen valgte det femte alternativ.

Vi er naturligvis meget kede af hele sagen, ikke mindst på skolens vegne. Dog er det noget, som vi ikke havde indflydelse på, og derfor forsøgte vi at hjælpe skolen, så godt som vi kunne. Vi mener, at vi har givet skolen nogle gode alternativer, hvorefter de selv fik valget. Det er heldigvis noget, som sker yderst sjældent, men når noget sker, gør vi alt for at hjælpe.

Lars Olsen, salgschef, Team Benns

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Alt for »spændende« med Team Benns

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS