Alle har en mening

Bortset fra vejret, og hvordan man løser finanskrisen, findes der nok ikke noget emne i dagens Danmark, som flere mennesker har en mening om, end folkeskolen. Fælles for de fleste af meningerne er, at de stammer fra egne erfaringer eller holdninger mere end fra viden og forskning.

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard er ingen undtagelse. Torsdag den 26. april kunne vi i tv se et sammenklip af hendes tre dages modige ekskursion til en folkeskole. På forhånd havde hun afgjort, at problemet er, at der mangler disciplin, og at eleverne ikke lærer nok. Og gæt hvad hun fandt?

Pia Kjærsgaard og 3. klasse kæmpede sig blandt andet igennem en dobbelttime, hvor alle eleverne skulle sidde stille. Det lykkedes, for så vidt som at eleverne blev inde i klassen, men det var tydeligt, at de ikke lærte et klap. Imens stod den frustrerede klasselærer uden for døren. Begge parter så den virkelighed, de regnede med at komme til at se.

Pia Kjærsgaard tabte grebet om 3. klasse

Nu kan man jo ikke bebrejde Pia Kjærsgaard, at hun ikke er lærer. Men hvorfor er det, at hun og andre meningsmagere ikke prøver at skæve lidt til de efterhånden rigtig mange forskningsresultater, som fortæller, hvor det nytter noget at sætte ind?

Men det er åbenbart ikke en trend. For i april har Folketinget vedtaget en voldsom ændring i lovgivningen uden den store forskningsmæssige evidens. 49.000 elever hedder pludselig ikke længere specialundervisningselever - som du kan læse inde i bladet. Men ingen ved, om det vil forbedre deres skoleliv eller virke modsat. Der er også gjort op med et mangeårigt princip ved at give en dispensation, så andre end uddannede folkeskolelærere kan undervise i folkeskolen. Hvorfor det lige skulle være bedre, svæver i det uvisse.

Endelig er politikerne for tiende gang nu ved at ændre læreruddannelsen. Debatten for og imod kan du læse inde i bladet.

Ny læreruddannelse for tiende gang

Et alvorligt, men mere overset problem er, at læreruddannelsen heller ikke denne gang bliver direkte forskningsbaseret. Professionshøjskolerne har ikke fået lov til - eller midler til - at forske. Professorerne Rasmussen og Qvortrup har påpeget, at det har flere uheldige konsekvenser. Det hæmmer, at selve uddannelsen bliver naturligt forankret i forskning. Men nok så problematisk er det, at de lærerstuderende ikke kommer ind i en god vane med at følge med i forskning og bruge den i undervisningen.

Professorer: Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret

Forskning er naturligvis ikke en automat, hvor man kan trække alle svar - især ikke når man skal agere i den brogede virkelighed anno 2012. Det skal den heller ikke være.

Men det eneste forsvar mod alle de mange mere eller mindre tilfældige synsninger er, at den enkelte lærer kan begrunde sin praksis i en solid forskningsbaseret viden. Indtil da er folkeskolen åbent jagtterræn for alle med en skråsikker mening.