Alle er stukket af

Johannes vidste det godt: Han var gået på pension og burde holde sig langt væk fra skriverier om folkeskolen. Af gammel vane kunne han dog ikke efterlade Thejsen, Raahauge og Sauer helt alene med alle problemerne. Han måtte i det mindste læse hvad de skrev. Han kunne jo sidde fredeligt og hyggeligt i stuen derhjemme.

Nu var problemet bare at de rodede op i nogle af de værste år, Johannes havde haft i folkeskolen, og disse år glemte man ikke så let. Det drejede sig om reformen, og alt hvad der fulgte med .

To professorer som havde fingeren på pulsen dengang Havde udgivet en bog. Måske ville der komme en forklaring eller måske ....

Blot læsningen af ordet læringsmålstyring fik Johannes til at føle at der kom for meget mavesyre i den lidt for store vom. Johannes var stadig vred over den umulige opgave at få overblik over elevernes læring, hvordan lærere havde brugt mange timer sammen på lærerværelset om eftermiddagen eller lørdag formiddag fordi det var noget vi SKULLE. Det drejede sig om rigtig mange mål.

Efter sigende melder de to professorer ud at det obligatoriske element i målarbejdet var en "fatal fejl". Johannes var overbevist om at det måtte være et fejlcitat.

Politikerne fra dengang var jo alle væk: Thorning, Corydon og Antorini.

De to professores bog interesserede Johannes fordi han stadig søgte en undskyldning for at være holdt for nar, men han kunne forstå at forfatternes fokus lå et andet sted. De var ikke glade eller stolte.

Johannes kunne mærke at han var ved at falde lidt ned. Det har måske kostet nogle penge, men det er der så meget der gør. Det ødelagde livet i nogle år for et antal lærere. Børnene og forældrene var nok lige glade, ligesom de havde været med elevplaner og Nationale Test.

Det er slut nu, tænkte Johannes. Om lidt kommer børnebørnene.