Kammerater i det ganske land, gør som vi: Stem på en nej-siger til hovedstyrelsesvalget!
Faglig klub på Rugvængets Skole anbefaler, at man stemmer på Peter Hess-Nielsen, næstformand i Ballerup Lærerforening igennem adskillige år.
Han har markante meninger, taler aldrig med uld i mund, er forhandlingsvant, har stadigvæk fast skema og ved derfor, hvad det vil sige at være rugbrødslærer, og så har han humor!
Peter har igennem årene skrevet mange indlæg til Folkeskolen, så ingen, der læser dette blad, kan være i tvivl om, hvad Peter står for rent fagpolitisk.
Han har også tit stået på talerstolen på kongressen med budskaber, som selv Folkeskolen har fundet det værd at referere.
Med Peter i hovedstyrelsen bliver lærerne, hvis kerneydelse i skolen er undervisning, repræsenteret af en ildsjæl i kampen for at forbedre deres arbejdsvilkår.
Gør som vi, stem på Peter!
Pia Scharffenberg
tillidsrepræsentant, Ballerup
Aldrig med uld i mund
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.