Alarmerende!

“Det tyske sprog ligger for døden”, fremgår det af en overskrift i Berlingske den 30.01.2016.

Københavns Universitet (KU) kan blive nødt til at lukke en række store sprogfag som tysk og fransk, påpeges det.

»Det er ikke bare et problem for erhvervslivet, men for hele samfundet,« fremhæver Uddannelses- og forskningspolitiskchef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen.

”Jeg er alvorligt bekymret for, at udviklingen også kan komme til at ramme tysk og fransk”, udtaler prodekan for uddannelse på humaniora på KU, Jens Erik Mogensen.

Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, er også bekymret og mener, at der er behov for at kigge på sprogundervisningen i ikke mindst gymnasiet.

Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) giver udtryk for, at en kommende sprogstrategi vil give det nødvendige overblik over udbuddet af sprogfag: “Vi skal prioritere de sprogkompetencer og den sprogviden, vi som land har nytte af.«

Artiklen fra Berlingske kan i øvrigt læses i sin helhed her: https://m.b.dk/?redirect=www.b.dk/nationalt/det-tyske-sprog-ligger-for-doeden&

Viljen ser vor Herre på, siger et gammelt ordsprog. Også i Tysklærerforeningen for Grundskolen er vi naturligt bekymrede, når vi læser avisindlæg som ovenstående.

Overordnet set skrumper danskernes sproglige kompetencer. Det går tilsyneladende udmærket for det engelske sprog, men det er en kendsgerning, at de sproglige kompetencer på tysk er faldende. Af rapporten ”Sprog er nøglen til verden” fra juni 2011 udarbejdet af arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog fremgår det: “Engelsk er nødvendigt, men engelsk er ikke nok. Verden er meget mere kompleks, og derfor skal vi også være dygtige til andre sprog.“ Det er i den sammenhæng ikke nødvendigt at påpege Tysklands erhvervsmæssige betydning for dansk eksport og turisme, og at Tyskland er vores vigtigste handelspartner. Det har vi vidst længe, og sådan skal det også gerne forblive fremover.

Med den reviderede folkeskolelov af 2014 forventede man, at med tysk fra 5. klasse ville der ske en styrkelse. Folketinget gav med lov om folkeskolen en reform, der skulle styrke fagligheden. Man ville et fagligt løft. Tysk fik forøget timetallet med én time, således at fordelingen blev én lektion i 5. klasse, to i 6. klasse og tre lektioner i hver af klasserne 7, 8 og 9. klasse. Tidligere havde der vejledende været 4 lektioner i 8. og 9. klasse. Med de indtil nu indhøstede erfaringer kan det konstateres, at tysklærerne mangler undervisningstid i de to sidste klasser, hvor der i 8. klasse pudses af rent sprogligt, og hvor der i 9. klasse skal føres op til afgangsprøven.

Så tidligt som i 2002 opsatte den Europæiske Union en målsætning om, at alle skal kunne tale to fremmedsprog, og tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udtalte: “Uden sprog - mindre forståelse; uden sprog - mindre handel; uden sprog - mindre indflydelse.”

Med folkeskolereformen skal tysk tilbydes, og det kan naturligvis betragtes som en styrkelse af faget, og vi kan kun håbe på, at det vender for tysk på gymnasiet med den kommende gymnasiereform: I det almene gymnasium valgte 67 procent tysk i 2005, mens tallet fire år senere var faldet til 59 procent. Vi ser nu, hvordan udviklingen har konsekvenser på de videregående uddannelser. VIA University College oplyste i 2013, at kun 2 ud af deres i alt 133 lektorer, som underviser kommende folkeskolelærere på VIAs fire seminarier, underviste i tysk.

Det er i folkeskolen, grundlaget lægges for elevernes fremtid med tysk. Det er derfor også af afgørende betydning, at forholdene for undervisning i tysk er optimale.

Hvis eleverne skal fortsætte med tysk i deres videre uddannelsesforløb, er det nødvendigt, at de har et godt forhold til faget. Men nogle elever har i dag et negativt billede af faget tysk, og det skal der naturligvis laves om på.

Vi bidrager gerne i folkeskolen til at ændre på det billede, hvis vi blot får arbejdsbetingelser, der muliggør det. Her kan opbakning til deltagelse i sprogkurser i de tysktalende lande være en mulighed, og her kan opbakning til deltagelse i didaktisk-faglige konferencer og kursus være med til at give lærerne inspiration. Elevernes udbytte og holdning til faget hænger sammen med lærernes faglige dygtighed og engagement.

Med fornuftige arbejdsbetingelser og muligheder for videreuddannelse er vi i folkeskolen interesserede i at genskabe den naturlige cyklus for faget tysk, så flere får lyst til at fortsætte på A-niveau i gymnasiet og dermed også på de videregående uddannelser.