Al fred til skolen

Forleden var jeg i Irma for at købe æbleskiver til børnebørnene. Men der var gået kuk i Coops levering af frostvarer, fordi de har skiftet leverandør. (Nu er der også kuk i deres wekshop-leveringer af samme grund). En ting er så, at et så stort firma er præget af en fundamental mangel på rettidig omhu i planlægningen, noget andet fik jeg øjnene op for på æbleskivedagen i Irma.

En medarbejder sagde til mig: "En ting er, at ledelsen klokker i det. Det må ikke ske, men det er altså sket. Men at de så oveni er så selvretfærdige og kolde i forhold til os, der skal stå over for kunderne, det er ubærligt. Vi savner Alfred!"

Jeg har tidligere talt med den samme medarbejder om Alfred Josefsen, så jeg vidste præcis, hvad han havde i tankerne: Den leder, der har øje for medarbejderne!

Jeg har oplevet Alfred Josefsen på et tidspunkt, hvor jeg var leder i en kommune, der ønskede lederuddannelse i verdensklasse. Det bestod mestendels i, at tunge drenge fra erhvervslivet blev hevet ind. Og man kunne af og til få den opfattelse, at det var for at direktionen kunne sole sig. Belyst ved en enkelt episode: Vi havde besøg af en af de helt tunge drenge. En skoleleder, havde netop været i et u-land, hvor lederens bror arbejdede, og han gik hen for at overbringe en hilsen fra broren. Men straks blev han verfet væk af den arrangerende direktør med en bemærkning: "Undskyld, det er bare en af vores skoleledere". Så verdensklassestemningen var ligesom lagt. I dette forum kom så Alfred Josefsen, direktøren fra den dagligvarebutik, der havde de fineste, sorte tal på bundlinjen. Han talte sig varm om at have øje for medarbejderne og skabe loyalitet. Og da han røbede, at hemmeligheden bag de gode resultater var at minimere forandringsparameteret for at anerkende og stimulere medarbejdernes faglighed, så blev han nærmest direktørescorteret ud fra vores forsamling, der jo netop skulle gøres forandringsparate i en ny managementkultur, der i øvrigt skulle vise sig at kunne foregribe den styrende organisation efter reformen.

Samme Alfred Josefsen stod den 20. november på talerstolen for at byde 400 mennesker velkommen til Børnenes Dag 2017, som blev afholdt af UNICEF Danmark i FN-Byen. Han besteg podiet og kiggede ud over forsamlingen af politikere, topembedsmænd, kronprinsessen, virksomhedsledere, ngo-er, folk der arbejdede med børn og børn fra rettighedsskolerne. Altså en storslået og mangfoldig forsamling. "Wow," udbrød han så, hev sin mobil frem og tog et billede af forsamlingen. Tænk for en gestus, der viste, hver der var de vigtige ved denne lejlighed: Træk folk ind til dig og med dig ved at have øje for dem!

Se dette via et af de to link, ca. 1.20 inde i filmen

https://www.unicef.dk/nyheder/51526/boernenes-dag-2017-tak-i-aar

Det folkeskolen har brug for er ledere, der forlanger resultater, men som gør det i lyset af en respekt for medarbejdernes faglighed og en bestræbelse på at se dem, og det de gør.

Så selv om det er de færreste beskåret at bære på et så udtryksfuldt ledernavn, så kan man godt bestræbe sig på at uddanne skoleledere, der kan give al fred til skolen, så lærerne kan udøve deres faglighed og yde det ypperste, fordi de bliver set.

Al fred til skolen!