Agurkens spådomme

Det er så heldigt, at jeg i ferielandet modtager den lokale Venstre-avis gratis som supplement til en af de landsaviser, jeg abonnerer på. Det er fint at følge med i, hvor der har været indbrud natten forinden. Men bedst er dog de vittigheder, som følger med på avisens bagside under overskriften Smil. De er stort set identiske med dem, der stod at læse i min barndoms Venstre-avis i 1950'erne. Mens kønschauvinismen, nationalitets- og professionsfordomme de fleste steder har været udsat for værdighedens tættekam, så lever utøjet her videre som flåter i sæsonen.

Men for at vende blikket mod noget mere opløftende, så har der i den seneste uge været omtaler af, at hver enkelt kommunes lærere og pædagoger nu bliver oprustet til det næste skoleårs udfordringer med læringsmål. Det er for så vidt ok læsning, hvis det ikke var fordi avisen har sendt en fotograf med. Her sidder for mange hundredetusinde lønkroner personale med blikke, der mest af alt ligner dem, som den berømte bornholmske knallertkører, Fiske Finn, tomt stirrer mod Christiansø med, mens hans hund i den grønne mælkekasse bagpå sidder og svinger med hovedet, så man skulle tro, den var en insisterende undervisningsminister. Knallertkørerblikket plejer at være synonymt med det man kunne kalde parallelt åndsliv. Alle lærere kender det fra elever, der ikke følger med. Det er simpelthen ikke godt nok, at avisen sender en fotograf, der leverer et sådant billede. Det havde dog været mere rimeligt fx at vise den engagerede konsulent, som præsenterer sine slides.

Samme avis bringer i øvrigt en uartighed midt i en historie, hvor en VVS-installatør fortæller, at det er svært at tage lærlinge, når kunderne ikke vil betale for lærlinges arbejde; den seneste der nægtede var skoleleder. Det er efter min mening groft at sende sådan en ladning spredehagl imod en relativt lille gruppe, for alle kommer under mistanke. Jeg har været kollega med de fleste af de mulige emner og er overbevist om, at det ikke kan være en af dem. Men så er det måske en af privatskolelederne, eller måske er der ansat nye ledere, som i modsætning til de ældre på moderne vis er i stand til at hænge arbejdet på knagerækken og skelne skarpt imellem job og privatinteresser? Hvem ved? Jeg ved bare, at journalisten burde have tænkt sig om, inden han gengav VVS-mandens ord. Vi har brug for skoleledere, der vil de unges uddannelse, og derfor skal gruppens image ikke ridses af spredehagl.

Apropos skelnen imellem privat og job, så lyder en af dagens historier, at lærerne sender sms'er og er på Facebook i timerne. Dette strider imod, hvad jeg har oplevet i skolen, og hvad jeg har hørt fra elever - senest her i sommerferien. Tværtimod har de lærere, som er på hele tiden; ikke altid med det eleverne kunne ønske, men de er på. Ja, nogle af eleverne ville næsten ønske, at deres lærer var lidt på Facebook. Men det er mit indtryk, at langt, langt de fleste lærere, når de har lektioner, har valgt den danske stavemåde Fakebook.

Men uanset hvor meget lærerne bliver oprustede, hvor stærkt lederne kæmper for unges uddannelsesforløb, og hvor lidt lærerne er på Fakebook i timerne, så mener kun en femtedel af forældrene, at reformen har virket forbedrende på folkeskolen. Alligevel er debatten om skolens indhold fraværende i sommerdebatten.

Min konklusion må være, at agurken varsler et politisk ønske om stilhed omkring reformens ringe - for ikke at sige negative - effekt.

Min ambition må være, at vi - du og jeg - på folkeskolen.dk vil gøre os hørbare.

Og lad mig slutte med en af vitserne fra dagens Smil: Pigen hviskede til manden: "Kys mig bare én gang, og jeg er din for evigt." "Tak for advarslen."

Måske et skjult Venstrebaglands-vink om ikke at kysse reformen - bare én gang?