Afløsningsordet "bil"

Indtil 1902 kaldte man sådan en firhjulet sag, der kunne bringes til at køre for et automobil, et ord, der var sammensat af det græske ord auto, som betyder af sig selv, og det latinske ord mobil, der betyder, som kan bevæges. Redaktionen på Dagbladet Politiken brød sig ikke om ordet, og udskrev en konkurrence om det bedste afløsningsord.

Der kom mange forslag ind. Langt de fleste var sammensætninger af allerede eksisterende ord: hastetøj, køremaskine, ekspresvogn, flyvvogn, hastvogn, løbevogn, drivvogn, mekanikvogn, landevejsvogn, rapvogn, kvikvogn, snupvogn — og det stadig levende ord sportsvogn.

Nogle var afledninger: en hvæser af at hvæse, en selvløber af at løbe selv og en piler af at pile (af sted) og så den humoristiske nydannelse fandenivoldski med det slaviskklingende suffiks -ski.

Ordet en tøf er et såkaldt onomatopoietikon, altså et ord, der efterligner den lyd, biler siger, men dette forslag blev vraget, fordi der blandt Politikens læsere befandt sig en dame, der mente, at man snarere ville tænke på en gris i fuld galop end et automobil, når man hørte ordet tøf.

Ordet bil var ikke sådan at rubricere. Det var opstået ved, at man havde fjernet ordet auto og udnævnt den trykstærke stavelse i mobil til at være et ord. Det ville faktisk svare lidt til at lancere ordet tal for hospital og tek for apotek.

Orddannelse fungerer ikke altid så regelret, og afløserordet bil vandt konkurrencen og eksisterer stadig i bedste velgående.

Den grønne bil er tegnet af Britta Routhier.