Det, at dele skolebørn op i årgange, er så skadeligt for eleverne, at det om nogle år forbydes at dele børn op efter deres fødselsdato.
Aldersdelingen resulterer i, at mange elever får mindreværdsfølelse, som så kan resultere i graffiti, mobning, kriminalitet, hærværk, vold, narkomani og selvmord.
Da Gud lavede Adam og Eva, så glemte han at tage højde for, at menneskene kunne finde på at dele deres børn op efter en tilfældig fødselsdato, derfor passer børn ikke til skolens aldersklassesystem.
Jeg må derfor opfordre alle skolelærere til at lave forsøg med aldersblandet undervisning for ikke at blive sat uden for indflydelse.
Det er de lærere, som laver forsøgene, som styrer resultaterne af forsøgene.
Det er de vellykkede forsøg som så igen styrer fremtidens skolelov.
Det er dig, som lærer, der kan være med til at styre fremtidens skolelov. Hvis du vil, hvis du gider lave forsøg med aldersblandet undervisning, ellers skal politikerne nok sørge for at styre din fremtid for dig.
Peter Ole Kvint
Hørsholm
Advarsel
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.