Administrative fællesskaber i Aarhus var en fejlprioritering

I budget 2019-22 besluttede Aarhus byråd, at der fremover skulle være færre administrative enheder og en mere ensartet administration i skoler, dag- og fritidstilbud. Med beslutningen om at etablere 23 administrative fællesskaber oplevede flere skoler pludselig at stå uden det helt nødvendige administrative personale på egen matrikel. Det har vist sig at give en opgaveglidning, der er noget nær tragisk.

For i beslutningen lå også en intention om, at lederne i højere grad skulle koncentrere sig om skoleledelse. I praksis har vi, navnlig her i denne corona-tid, hørt om skoleledere, hvis tid bl.a. går med at sætte skilte op og klistre tape på gulvet i klasseværelserne.

Altså har beslutningen betydet, at skoleledernes tid går fra helt grundlæggende og vigtige opgaver i relation til forældre, personale og ledelse.

Som forkvinde for Børn og Unge-udvalget oplever jeg desværre forældre der henvender sig i desperation, fordi de forgæves har forsøgt at få kontakt til deres skoleledere, der af uransagelige årsager ikke svarer.

Men jeg forstår godt hvad der sker. Og det burde ikke være en stor overaskelse. For når tiden allerede var knap og både opgaver og forventningspres stigende, så opstår der nemt overload, når der ikke er nogen på matriklen til at hjælpe med det praktiske. Og vel at mærke praktiske opgaver der hverken kræver en uddannelse som folkeskolelærer eller leder.

Grundlæggende har vi det problem, at vi, da beslutningen blev truffet, var nødt til at finde besparelser. I en folkeskole der i forvejen er underfinansieret kommer det til at koste, når vi foretager besparelser på ledelse - også selvom det rigtig nok ved første øjekast er en besparelse, der rent organisatorisk ser ud til at være længere væk fra børnene.

Præmissen er, at der skal spares. Og den præmis vil jeg tillade mig at angribe. For vi har en underfinansieret folkeskole, hvor vi desværre er nødt til at optimere på klassestørrelser og lave hovedløse klassesammenlægninger blot for at få pengene til at række. Og vi mangler ressourcer til den støtte til børn med behov som er ganske grundlæggende og nødvendig.

Derfor er vi nødt til at råbe højt. For Folkeskolen har brug for en regulær saltvandsindsprøjtning. Og de midler som flere partier på Christiansborg har kæmpet for at sende efter folkeskolen de forslår som en skrædder i helvede.

De er vigtige. Bevares. Men det rækker slet ikke.

Lad os i Aarhus rulle besparelsen på administrative fællesskaber tilbage og prioritere uddannelse og trivsel. Igen.