Det er absurd at fortsætte modersmålsundervisning for de elever, der forventes at blive boende i Danmark. Det er dyrt, og de penge er givet dårligt ud, idet tosprogede børn har en tendens til at danne kliker, hvor danskere bliver holdt udenfor. Så det virker hæmmende på integrationen.
Der bør banes vej til forældresamarbejde på anden vis, hvis det er der, skoen trykker.
Hvis det viser sig, at eleverne skal tilbage til deres hjemland, så kan den danske stat altid træde hjælpende til med modersmålsundervisning.
Lidt flere dansktimer er helt på sin plads, det kommer også danskerne til gode, der ofte bliver tabere, når de tosprogede modtager både ekstra dansktimer og modersmålstimer.
Hvis forældre med fremmed herkomst ønsker at lære deres børn deres hjemlands sprog, er det deres og ikke folkeskolens sag.
Lene Larsen
Holbæk
Absurd undervisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.