Åndeligt fravær er erstattet af digitalt fravær

Åndeligt fravær er erstattet afdigitalt fravær

Når en lærer trådte ind i et klasselokale, kunne han eller hun styre elevernes opmærksomhed, dem der ikke lod sig indfange snakkede man om på lærerværelset som ”åndeligt fraværende”.Sådan var det engang, det er det ikke mere. Når læreren nu går ind til eleverne ses adskillige uforstyrrede ansigter, belyst af grønt, rødt eller blåt skær fra computerspil og YouTube. Måske fokuserer elevernes øjne stift på en smartphones lille skærm.

I dag kan læreren lektionen igennem ikke undgå at lægge mærke til elever, der ufortøvet fortsætter med ”skyde- og slagsmålsspil” og opdaterer Facebook, eller hvad de nu foretager sig. Det har jeg selv i stigende grad oplevet. Man kunne kalde det ”digitalt fravær”.1)

Fra danske daginstitutioner til højere læreanstalter vokser det digitale fravær, i takt med at eleverne får udleveret gratis iPads eller andre tablets.For nylig indkøbte skolechef i Rudersdal kommune, Martin Tinning mere end 5000 iPads til alle kommunens folkeskoleelever. Prisen er ikke offentlig, men 24 millioner er et godt bud – hertil skal så lægges mange millioner til nødvendige installationer, opdatering af netværket, indkøb af software og efteruddannelse af lærerne, og følger alle folkeskoler eksemplet fra Rudersdal kan folkeskolen se frem til en udgift på 3-5 milliarder. Derfor blev skolechefens indkøb nok bemærket hos Apple i Silicon Valley, hvor mange forældre ellers i erkendelse af, at de grundlæggende færdigheder udvikles ret tidligt i folkeskolen, vælger den lokale Steinerskole. Her bliver de nemlig uddannet til kreative unge mennesker, der er klar til bl.a. at lave nye revolutionerende teknologiske opfindelser. Tricket er at computere, iPads og smartphones er bandlyst fra undervisningen de første mange år og først bliver taget ind som seriøse arbejdsredskaber hos de største elever. Børnene lærer først at bruge kroppen, mærke naturen, håndtere værktøj og arbejde sig frem til ny viden. Jo mere tid et barn bruger foran en skærm, desto mindre tid vil barnet bruge ude i naturen med at lege noget sjovt og fysisk, det må opfattes som en kendsgerning både i Silicon Valley og Rudersdal kommune!

Når man spørger Rudersdals skolechef ”Hvorfor det er en god ide at bruge iPads?” henvises man til nogle farvestrålende foldere, fyldt med mange luftige påstande, ideer, formodninger og håb, men absolut ikke noget, der dokumenterer, hvorfor børnene skal have iPads. Det er som om teknologien er blevet en kulturkraft, som alle bare må følge, selvom man ikke kan udpege kilden til denne teknologibegejstring.

Måske fordi lærerne stort set ikke havde været taget med på råd, forsikrede skoleforvaltningen dog lærerne og pædagogerne om at:

”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, (men kun, min tilføjelse) hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling”

Hele processen omkring digitaliseringen af folkeskolen i Rudersdal kommune afslører, at hverken skolechefen eller politikerne har forstået, at lærerne, også efter den nye skolereform, er de reelle ”gatekeepers”, det er dem der skal lukke den nye teknologi ind i klasseværelset, også selvom reformen har omskabt folkeskolen, så den nu er blevet et lukket topstyret system.

Gruppetænkning2) der bliver en kulturkraft

Værdien af IT i undervisningen er blevet talt op, talt op og talt op så mange gange, at de fleste er blevet overbevist om, at der er noget om snakken. Får vi bare mere IT, får vi bedre uddannelser og elever, der kan give kineserne baghjul.

Den opfattelse deles ikke af Larry Cuban3) der er Professor Emeritus på Stanford Universitet. Han har bl.a. forsket i, hvorvidt brugen af teknologi i grundskolers undervisning er etisk forsvarligt, når man sjældent har afprøvet dem, inden de implementeres.Eventyret om kejseren uden tøj er (og har været) en metafor for de skader, der er forårsaget af gruppetænkning, som er en fællesbeslutning, der er et resultat af et pres for at vise enighed og leve op til normerne – og ikke et resultat af grundige saglige overvejelser.

Når denne gruppetænkning omfatter hele nationen og involverer ideer, der har konsekvenser for hele befolkningen, så har alle i et demokrati pligt til at råbe, at kejseren er nøgen, siger Cuban, der netop har været ”Keynote speaker”, på en stor konference om IT afholdt af Aarhus Universitet.I de sidste tredive år, har der i USA udviklet sig den gruppetænkning, at offentlige skoler kan og skal bidrage til at løse nationale økonomiske kriser og samtidig forhindre den stigende ulighed.

Denne "educationalizing" af et økonomisk problem, har styret amerikanske skolereformer i tre årtier, siger Larry Cuban, og underbygger sin opfattelse med bl.a. citater af Obama fra 2009:”Kilden til Amerikas velstand har aldrig blot været, hvor dygtigt vi akkumulere rigdom, men hvor godt vi uddanner vores folk. I en verden, hvor arbejdspladser kan flyttes til alle steder på kloden, hvor der er en internetforbindelse, hvor et barn der er født i Dallas nu konkurrerer med et barn i New Delhi, hvor din bedste job kvalifikation ikke er, hvad du gør, men hvad du ved. Uddannelse er ikke længere blot en vej til muligheder og succes, det er en forudsætning for succes.”

Den amerikanske gruppetænkning er i høj grad overført til Danmark. Det fremgår tydeligt af a disse uddrag fra regeringsgrundlaget 2011.”Den dybe økonomiske krise og manglende rettidig omhu har bragt Danmark i ubalance. Under

skuddet på statens finanser truer med at udhule vores velfærd. Kommende generationers velstand og handlemuligheder er bragt i fare. De menneskelige omkostninger er store. Alt for mange danske familier lever i fattigdom og uligheden er vokset.

Bedre og mere uddannelse og forskning er afgørende for at sikre vækst og velstand i fremtiden. For den enkelte kan uddannelse sikre beskæftigelse, højere løn og gode muligheder. Og et højere uddannelsesniveau lægger et solidt fundamentet under hele samfundets udvikling”.

Vender vi et øjeblik tilbage til USA, så nævner Larry Cuban, at der trods alt fra tid til anden er folk, der udfordrer den herskende gruppetænkning. Særlig bemærkelsesværdigt er det, når det er en økonom, der går imod strømmen. Han citerer den nobelprisvindende økonom, Paul Krugman:

”Vi lever i en periode med hidtil uset teknologisk udvikling, og alt for mange amerikanske arbejdere mangler de nødvendige færdigheder til at klare denne ændring. Denne "kvalifikationskløft" bremser væksten, fordi virksomhederne ikke kan finde de arbejdstagere, de har brug for. Det skaber også ulighed… Så vi har brug for mere og bedre uddannelse.Mit gæt er, at det udsagn lyder bekendt ... Det er gentaget så ofte, at mange mennesker sandsynligvis antager, at det er den uomtvistelige sandhed. Men det er ikke, siger Krugman.Der er ingen beviser for, at en kvalifikationskløft bremser beskæftigelsen. Hvis virksomhederne oplevede desperat mangel på arbejdstagere med bestemte kvalifikationer, ville de formentlig vælge at tilbyde top lønninger for at tiltrække disse arbejdstagere. Så hvor er disse heldige erhverv? Der kan findes nogle eksempler her og der, men det er Interessant, at nogle af de seneste lønstigninger gør sig gældende for kvalificeret manuelt arbejde – syning, kedelsmede, maskinoperatører - som nogle produktions- fremstillingsvirksomheder vil flytte tilbage til Amerika. Men forestillingen om, at der er højere efterspørgsel efter højt kvalificerede arbejdstagere er bare forkert, siger Krugman.Hverken Curban eller Krugman mener, at uddannelsernes kvalitet er uden betydning, men der er bare andre forhold, der vejer langt tungere end skolernes bidrag til samfundsøkonomien. Skolerne skaber ikke jobs. De påvirker ikke virksomhedernes valg af nye teknologier, som reducerer antallet af medarbejdere. Det er ikke skolerne, der beslutter at bygge fabrikker i andre lande, eller indskrænke produktionen og sende medarbejderne ud i arbejdsløshed.Det, vi har haft siden midten af ​​1980'erne er en gruppetænkning præget af "mainstream visdom." Skoler skal omdannes til slankere, smartere og mere effektive organisationer, præcis som det er sket med amerikanske virksomheder.Hvorfor? Fordi den nuværende "visdom", siger, at landets økonomiske krise er et pædagogisk problem, der skal løses. Antagelsen om, at forbedring af de offentlige skoler vil genoplive en svag økonomi og begrænse den stigende ulighed er stort set ureflekteret og er i sidste ende behæftet med ulogiske, fakta og data. Alligevel genbruges argumenterne som begrundelse for utallige skolereformer.Hvor mange skal råbe, at kejseren er nøgen, før vi dropper den antagelse, at de offentlige skoler kan kickstarte økonomien, spørger Curban.

iPads skal fremme væksten

Det man tro på i USA har også forplantet sig til Danmark. Vækst båret frem af ny teknologi, der kan digitalisere det danske uddannelsessystem. Det har uddannelseschefen i Rudersdal kommune (og med ham mange andre kommunale topchefer) fået bekræftet på hyppige IT-studieture til USA.

De nye tiltag, hvor der skal iPods ud - det er kommunalt. Det er ikke noget, vi har besluttet. Måske man skulle køre det lidt på forsøgsbasis først, inden man bare indfører det for alle. Jeg er også lidt bekymret, for hvad så når det ikke virker. Hvad bliver udfordringen der, og hvem skal stå for at vedligeholde det, og hvem skal reparere dem, hvem skal betale [...J Det er en kommunal beslutning, sådan opleves det i hvert fald. ( Jens, lærer)5)

Vi ved det godt, men det er (måske) for sent nuiPads til alle folkeskoleelever bliver uddelt i en rus af digital forblindelse. Den gruppetænkning man har arvet fra USA er blevet til en kulturkraft. Men det har ikke handlet om at gøre eleverne klogere, for ifølge Pisa-undersøgelserne klarer elever, der bruger iPad sig dårligere i skolen end dem, der ikke bruger iPad.Både skoleforvaltningen og politikerne i Rudersdal erkender, at der endnu ikke er særlig gode undervisningsmidler til iPads, men det vil markedskræfterne rette op på forestiller de sig.Der er allerede masser af undervisnings-apps, der typisk er en eller anden form for et læringsspil. I stedet for at fører en eller anden figur igennem en abstrakt labyrint, hvor gevinsten er oprykning til næste level, som millioner af computerbrugere har fornøjet sig med til langt ud på natten, så skal eleverne flytte rundt på tal, bogstaver eller figurer. Belønningen er stadig en oprykning til næste niveau. Det kalder man så ved højtidelige lejligheder for differentieret undervisning.Undervisnings-Apps bygger på en forestilling om, at det er kedeligt at gå i skole, og derfor forsøger man at bygge apps, der minder om noget spændende og sjovt. Men undervisning og læring er mere kompliceret end som så. En empatisk og intelligent lærer kan tilpasse sin undervisning, men findes der empatiske eller intelligente apps!Kan eleverne fastholde koncentrationen

En anden stor udfordring er at fastholde koncentrationen om undervisningen. Det er simpelthen for let at sidde og spille eller skrive en Facebook-opdatering. Det er ikke mere læreren, der har styringen i klassen, det er teknologien og kommunens IT-chef der er blevet mere magtfuld end kommunalbestyrelsen.Skoleelever har altid gjort ting, som lærerne ikke har adgang til. Fx sendt små sedler rundt i klassen. Men omfanget af digital "seddelskrivning" er enormt meget større. Der er forskel på at skrive måske 100 meddelelser om dagen på Facebook, og at modtage et par krøllede sedler fra sidemanden hver anden dag.

”Hvor meget tid der ”går fra” undervisningen, på grund af elevernes digitale fravær, er umuligt at sige. Mit skøn4) er, at omkring 1/3-del af eleverne, imellem 10 % og 90 % af undervisningstiden, var beskæftiget med it-aktiviteter, som intet havde med undervisningen at gøre, skriver Erik Kruse Sørensen i sin konklusion på en større analyse, der byggede på omfattende deltagerobservationer og en spørgeskemaundersøgelse.”I et stort forskningsprojektet gennemført af bl.a. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, giver de mange lærerne, som man har interviewet udtryk for, at de ikke aner, hvem der beslutter hvilke teknologier, der finder vej til deres skole og hvorfor. Det er ikke noget, man har talt om, siger forskningsprojektets leder, professor Cathrine Hasse."Man har talt om, at lærerne ikke var hurtige nok til at gribe de tekniske løsninger, og at man måske har investeret i ting, der ikke bliver brugt ordentligt. Men, at så mange af lærerne er så uvidende om, hvorfor det lige præcis er de teknologier, de bruger eller ikke bruger, det overrasker mig meget": siger Cathrine Hasse, og undre sig samtidig over, hvor lidt faglig argumentation, der findes rundt omkring på ledelseskontorer og i kommunalforvaltninger, når det kommer til at begrunde, hvorfor man har købt den ene frem for den anden form for teknologi.

Efter mere end 20 års erfaring med IT i undervisningen kan jeg afsløre, at jeg aldrig har mødt en elev, der er blevet dygtigere ved at bruge IT. Men jeg har mødt mange, der er blevet mere overfladiske. Det IT primært har tilført, er en ny form for præsentation af viden eller mangel på samme.En folkeskole i verdensklasse sagde Anders Fog Rasmussen. Han forestillede sig, at folkeskolen skulle løfte Danmark ud af den økonomiske krise. Det gør Helle Thorning Schmidt også. Nonsens, vi savner en overordnet tænkning (ikke flere regneark), der handler om, hvorvidt vi kan bruge IT til noget, der gavner eleverne i deres læringsproces. Det haster, hvis ikke alle klasseværelser og lærerværelser i fremtiden skal minde om et S-tog eller en bybus i myldretiden, hvor næsten alle sidder med blikket stift rettet mod skærmen, medens de lader fingeren skubbe nye skærmbilleder frem.

Claus Bangsholm

Webredaktør – forfatterfreelance journalist

claus@bangsholm.dk

Samfundsfag-ABC.dk

Gymportalen.dk

StudieABC.dk

60 66 02 331)Inspiration og citater fra: Erik Kruse Sørensen. Master i gymnasiepædagogik (MIG). Pt. Phd-stipendiat.

2)En fællesbeslutning i en gruppe er et resultat af pres om at vise enighed og leve op til normerne – og ikke et resultat af grundige overvejelser der angår sagen. Organisationspsykolog Irving Janis – Yale University

3)Inspiration og citater fra: Fra Curbans blog. Mar 2, 2015 · 01:00

4)Erik Kruse Sørensen

5)Inspiration og citater fra: TEKU-MODELLEN. Teknologiforståelse i professionerne. Catrine Hasse og Lene Storgaard Brok. Aarhus Universitet.