90.000 minutters bevægelse – men hvordan?

Som snart ny udklækket bevægelsesvejleder på min skole bliver én af de første opgaver i vores team at lave en bevægelsespolitik på skolen. For hvem er det, der skal tage det ansvar på sig, at samtlige elever får de 45 minutters bevægelse, som de har krav på? Er det klasselærerne? Skal det uddelegeres på hele klassens team eller skal nogle enkelte lærere have decideret timer til at udføre det på lige fod med en evt. it-vejleder?

Vi kan godt blive enige om, at 90.000 minutters bevægelse på et helt skoleliv er mange minutter. Idrætsundervisningen kan man dog trække fra.

En vigtig snak på de skoler, som ikke allerede har haft den, handler om, hvorvidt bevægelserne ligger adskilt, integreret eller kombineret fra/i/med den boglige undervisning.

Men hvordan skal vægtningen fordeles?

Mål med bevægelse

I fredags var jeg på kursus med bevægelseskonsulent Martin Gertz. Han udfordrede de fremmødte såvel teoretisk som didaktisk gennem evidens baseret forskning bag bevægelsesdelen. Gertz gjorde opmærksom på et paradoks i den pædagogiske dagligdag i folkeskolen, hvor ingen stiller spørgsmålstegn ved vigtigheden af forberedelse, mål og evaluering i et hvilket som helst bogligt fag. Der sker desværre ofte det, at bevægelse nedprioriteres, og derfor bliver aktiviteten, noget ”der skal overstås”.

Bevægelse handler ikke blot om at komme ud og få lidt luft. Evner vi at tage begrebet ind, så kan det sætte alt i spil indenfor de sociale kompetencer og udvikle os eksplosivt.

Jeg har i en tidligere blog beskrevet kvaliteter i evt. legen således: ” En af legens værdier er bl.a. fællesskab. I legen rykker man sit eget systems kerne, for at kunne møde andre og finde fælles felter at færdes i. Børn udvikler i legerelationer sociale kompetencer og kommunikative færdigheder, og de finder et tilhørssted. Gennem narrativitetens øje bygger man på selvværdet, da man hører til, føler sig holdt af og lykkes sammen med andre. Lærerens mål for klassen og den enkelte kan være med til at forme et barn frem mod livet som menneske”.

Hvis ikke det kræver forberedelse i form af pædagogiske og didaktiske overvejelser, så må vi også hellere holde med at forberede de andre fag.