グーグル 翻訳

Mette Holm er ekspert i japansk og oversætter Haruki Murakamis romaner til dansk. Hendes betragtninger om at arbejde med sprog har generel gyldighed, men bliver meget tydelige, fordi japansk er så forskelligt fra europæisk, at vi næsten ikke kan kringle vores hjerne omkring det.

Japansk er åbenbart et meget fleksibelt sprog. Nogle ord der betyder forskellige ting og har forskellige visuelle tegn, udtales er helt ens. Det hænger sammen med at japansk er lydligt enklere end fx dansk, hvor vi tilsyneladende stræber efter en rekord i antallet af vokallyde.

Japansk mangler også tempusformer. Man kan ikke se på et verbum hvornår noget er foregået. Og man kan ikke se på en dialog om det er han eller hun der taler. Til gengæld kan der i første person skelnes mellem det offentlige og det private ”jeg”. Hvordan ville du oversætte sådanne konstruktioner til dansk uden at gøre vold på teksten? Der må træffes æstetiske valg. Måske foretages en gendigtning.

Den lokale filmklub havde inviteret Mette Holm til at fortælle om sit liv og arbejde som optakt til Nitesh Anjaans dokumentar om hende, ”Dreaming Murakami”. Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der jo ikke findes perfekt fortvivlelse, vel? Med dette citat slutter filmen. Men måske er ”litteratur” ikke rigtigt. Det kunne også være ”sprog”. Eller ”sætning”. Er ”perfekt” det rette ord, eller skulle man bruge ”fuldkommen”?

Der er ikke mange mennesker der behersker både dansk og japansk. Andre kombinationer af sprog kan også mangle sine gode oversættere. Men der foreligger jo også muligheden for at oversætte indirekte via engelsk. Hm, jo, nej. Aner du også uråd? Når transformeringen direkte fra et sprog til et andet er så delikat - hvad går der da ikke tabt hvis man bruger et tredje sprog som trædesten?

Der findes forskellige traditioner for hvordan man oversætter. Hvor europæere generelt holder af at komme tæt på noget der er helt fremmedartet, når vi læser bøger fra den anden side af jorden, har amerikanere mere lyst til at tilpasse bogens virkelighed til noget nogenlunde kendt. I en af de amerikanske Murakami-oversættelser er møntfoden i Japan US-dollars, et af de mere groteske eksempler som Mette Holm kunne give.

Så ja. Det vigtigt at der i alle sprogområder er folk der lærer forskellige sprog. Ellers må vi undvære at kende til hinandens rum. Og blive mere indelukkede og kedeligere.

Hvis der er noget, citeret fra hukommelsen, som er misforstået, er det bestemt min og ikke Mette Holms fejl. Og du kan se filmen om hende på Filmstriben.