…af kaos skabe en dansende stjerne…

I mine 23 år som lærer, har jeg aldrig oplevet en tid som denne. På den ene så krævende, udmattende og frustrerende, men på den anden så spændende, udfordrende og forjættende. Nietzsche brugte udtrykket med den dansende stjerne og efter at have set filmen med Sir Ken Robinson, har jeg tænkt på, hvordan vi skaber den dansende stjerne ud af dette kaos? Hvad kan vi lære af Corona?

Fællesskab og solidaritet

Vi er alle blevet klar over, hvor meget det fysiske fællesskab betyder for os. Det var fantastisk at komme tilbage på skolen og se kolleger. Fantastisk at se ungerne, der tumlede rundt med hinanden som forårskåde køer græs. Fantastisk at tænke på, at de store snart kommer. Men for mig har det mest fantastiske været at se solidariteten og fællesskabet i lærerflokken, som er det, der har været det afgørende for, at vores børn og skoler er kommet så godt gennem denne krise. Det kommer vi til at bære med sammen med stoltheden over at have løst denne opgave.

Frihed og passion

I denne tid har vi lærere skulle skabe selv og det har været en enorm befrielse. Fri for professionelle læringscirkler, nationale tests, læringsmålsstyret undervisning og andre livsfornægtende tiltag påtvunget os af ellers velmenende konsulenter, forvaltninger og politikere. Frie til at skabe en anderledes, kreativ og bæredygtig undervisning , bygget på vores faglige og didaktiske kompetencer til bedste for børnene. Små og store mirakler, fordi vi gør, hvad vi brænder for.

Jeg håber ikke, vi glemmer, det vi lærer, men bygger videre på det. Jeg håber, at vi i fællesskab kan skabe en ”bæredygtig” skole, hvor vi bærer hinanden, børnene og begejstringen.

https://www.youtube.com/watch?v=QU4Q17t4muY