Det var med stor forundring, at jeg læste artiklerne om »Trin for Trin« i Folkeskolen nummer 16-17.
Jeg har brugt materialerne i flere år, og både elever og forældre er glade for undervisningen.
Behandlingen af materialet i bladet virker nærmest som et forsøg på latterliggørelse - se forsiden.
Og tonen i artiklerne er bedrevidende og nedladende. Der bliver talt ned til os - alle os, der har brugt materialerne gennem flere år.
Sig mig, hvad er meningen? Er det det, Folkeskolen forstår ved en seriøs analyse af et undervisningsmateriale.
I burde åbne op for en bred debat omkring brug af mange forskellige materialer til social træning.
Se så at komme i gang.
Svar
»Trin for Trin«-artiklerne i nummer 16-17 er netop tænkt som indledningen til en debat om social træning. Der blev fulgt op med interviewet med Per Kjeldsen i nummer 18 og med Bill Rogers i denne uge.
Jeg er ked af, at artiklerne kan opfattes som nedladende, det var selvfølgelig ikke hensigten.
Thorkild Thejsen, chefredaktør
»Trin for Trin« er godt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.