Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Debat om tryghed kontra frihed

Et flertal af de delegerede i Århus Amt har besluttet sig for et 'ja, men' til hovedstyrelsens bud på krav til en ny arbejdstidsaftale. Deres og andre delegeredes bekymring går på, om kommunalpolitikere i fattige kommuner vil kunne udnytte lærerne.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. oktober 2003, kl. 17:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hvad er handleplanen, hvis det professionelle råderum ikke respekteres?" spurgte en af de århusianske skeptikere, Flemming Thisted.

Delegeret: Ingen frihed i arbejdstidsforslag

Birgitte Baktoft, Kreds 135, talte på det århusianske ja-flertals vegne: "Lyt, formand: vi skal have en aftale, der sikrer, at kreativt tænkende kommunalpolitikere i fattige kommuner ikke kan undergrave aftalen. Og mit råd er: hvis du ikke kan få sådan en aftale, så forlad forhandlingsbordet. Ellers har medlemmerne den tryghed, at de bagefter kan stemme nej, men den situation er vi ikke mange, der ønsker at havne i".

Også i Københavns Amt har de delegerede besluttet sig for at stemme ja til hovedstyrelsens bud på en helt ny arbejdstidsaftale:

"Det betyder ikke, at der ikke er nogen betænkeligheder", understregede Jørgen Dahl, Ballerup. "Betænkeligheden er sikkerheden for, at man ikke kommer til at lave mere arbejde, end man er købt til. Men spørgsmålet er, om det er sikret i dag", sagde han og understregede, at minutiøs optælling ikke er løsningen. "Vi skal turde!", opfordrede han kongressen.

Diskussionen om professionelt råderum og frihed til selv at tilrettelægge sin tid kontra tryghed og sikkerhed for ikke at komme til at arbejde ud over den tid, man bliver betalt for, fortsætter i disse timer på kongressen i Falconer Salen på Frederiksberg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Debat om tryghed kontra frihed

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS