"Når vi beskæftiger os med almen pædagogik, lægger vi vægt på at tage udgangspunkt i det enkelte individ. Det her papir tager udgangspunkt i etnisk gruppe", sagde Marianne Ditlevsen og henviste specielt til det afsnit i papiret, som anfører, at det kan være nødvendigt for såvel danskere som nye danskere at give afkald på de dele af deres kultur, som er uforenelige med grundlæggende principper i dansk demokrati.
"Det er dejligt at være demokrat, men det er ikke dejligt, når man tro, at det, der gør en til demokrat, er at man er dansk", fremhævede Marianne Ditlevsen.
Niels Christian Sauer, hovedstyrelsen, pegede på, at der jo netop også står, at danskere skal gøre op med dele af deres kultur, der måtte være uforenelige med demokratiet, for eksempel fremmedangst og racisme. Og formanden for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe holdt på hovedstyrelsens vegne fast i formuleringerne:
"Vi har ikke ment det sådan, at det er danskerne over for en etnisk gruppe, de fremmede", understregede han.
"Flytter man til et andet land, må man være indstillet på at indgå i en ligeværdig debat om, hvilket fælles samfund, man ønsker. Og derfor har vi netop lavet den ændring, hvor vi skriver, at også danskerne skal ændre kultur".
Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening, genoptog diskussionen fra sidste års kongres og ville fjerne teksten om, at DLF ønsker, at faget kristendom skal skifte navn til religion:
"Faget bør være obligatorisk, men der skal mere til at afmysticere et fag, som ikke er forkyndende, end et navneskifte", sagde hun og foreslog en resolution, der opfordrer Folketinget til at overveje et navneskifte.
Debat om etnicitet, kultur og demokrati på kongressen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.