De tørre tal

Irapporten 'Folkeskolens Økonomi', som embedsmænd i Finans- og Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening barslede med i november måned sidste år (omtalt i Folkeskolen nummer 48 og 49), blev det anbefalet, at en del af pengene til de fremtidige investeringer i nye undervisningsmaterialer kunne hentes ved at forhøje klassekvotienten.

Men det er lettere sagt end gjort. Danmarks Lærerforenings undersøgelse af de kommunale budgetter for 1996 og af klassekvotienterne i 1994/95 og 1995/96 viser nemlig, at elevtallet stiger mest der, hvor klassekvotienterne i forvejen er i top.

DLF's undersøgelse omfatter 184 af landets 275 kommuner. Tallene viser, at mens antallet af lærerstillinger forventes at stige med 0,4 procent, ventes det, at elevtallet vil stige med cirka 1,4 procent. Det betyder så igen, at klassekvotienten er stigende. Den gennemsnitlige klassekvotient steg med 0,1 procent fra 1994/95 til 18,6 elever i indeværende skoleår. Ser man kun på 1. klasserne steg den med 0,3 procent til 18,9 og i børnehaveklasserne med 0,4 procent til 19,4.

I dag er der 25 eller flere elever i fem procent af alle klasser, i 1. klasse er tallet seks procent, og børnehaveklasserne topper igen statistikken, hele otte procent af børnehaveklasserne har 25 eller flere elever.

Bornholm skiller sig ud

Men i Østjylland og i hovedstadsområdet er klassekvotienterne højere, otte-ni procent af klasserne har 25 eller flere elever, og prognoserne viser samtidig, at elevtallet vil stige mest her.

I Københavns Amt, inklusive Frederiksberg Kommune, er tallene endnu mere ekstreme. Her er den gennemsnitlige klassekvotient i 1. klasserne helt oppe på 21,1, og i 12 procent af klasserne er der 25 eller flere elever. Her gør Bornholms Amt sig bemærket. Ikke mindre end hver fjerde bornholmske 1. klasse har 25 eller flere elever.

Den gennemsnitlige forventede stigning i elevtallet for hele landet er 1,4 procent i de 139 kommuner, hvor der både er sat tal på lærerne og eleverne i næste skoleår. Men i Københavns Amt, igen inklusive Frederiksberg Kommune, ventes elevtallet at stige med 2,2 procent, i Frederiksborg Amt 2,5 procent og i Roskilde Amt med 2,6 procent. Elevtallet vil også stige mere end gennemsnittet i Vestsjællands, Fyns, Sønderjyllands og Århus amter.

Antallet af lærerstillinger ventes kun at stige med 0,4 procent i de 139 kommuner. Her er de mest dramatiske tal i Frederiksborg og Roskilde Amt, hvor der kun kommer 0,1 procent flere lærere, samt i Vestsjællands Amt, hvor der bliver 1,1 procent færre lærere til 1,8 procent flere elever, og i Sønderjyllands Amt, hvor 0,4 procent færre lærere skal undervise 1,7 procent flere elever. I de øvrige amter vokser elevtallet i forhold til antallet af lærerstillinger ikke mere end gennemsnittet, og bedst ser det ud i Ringkøbing Amt, hvor en forventet stigning i elevtallet på 0,3 procent i næste skoleår ledsages af en stigning i lærerstillingerne på 0,3 procent.

I forvejen havde Ringkøbing Amt landets laveste gennemsnitlige klassekvotient på 17,5, og den falder til næste år til 17,3. I den anden ende af spektret findes Roskilde Amt, der med en stigning fra 19,7 i år til 20,7 elever i hver klasse i det kommende skoleår har overhalet de hidtidige bundskrabere, Københavns og Bornholms Amt.-