Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

De syv læseniveauer i Pisa

Pisa inddeler læsere i syv kompetenceniveauer, som lærerne kan bruge til at forstå elevernes læsekompetencer og til at differentiere undervisningen. Beskrivelserne her er forkortede, den fulde beskrivelse af niveauerne kan findes i årets Pisa-rapport.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
5. december 2019, kl. 10:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pisa er tættere på danskfagets formål end de nationale test

Folkeskolen nr. 21 2019

Pisa 2018 Danske unge i en internationalsammenligning (pdf)

Pisa 2018 en sammenfatning (pdf)

Pisa2018 international hovedrapport (pdf)

Pisa landepapir om Danmark (pdf)

Pisa Rapport II: Where All Students CanSucceed

Pisa Rapport III StudentsWell-being (pdf)

Niveau 1b

Eleverne kan vurdere den bogstavelige betydning af simple sætninger og fortolke den bogstavelige betydning af tekster ved at etablere simple forbindelser mellem informationer placeret i nærhed af hinanden. Tekster på dette niveau er korte og tilbyder typisk støtte til læseren for eksempel gennem gentagelse af information eller gennem billeder eller velkendte symboler.

Niveau 1A

Eleverne kan forstå den bogstavelige betydning af sætninger eller korte tekstuddrag. De kan også identificere det overordnede emne eller forfatterens formål i et tekstuddrag om et velkendt emne og etablere simple forbindelser mellem informationer placeret i nærhed af hinanden i teksten.

  De fleste opgaver på dette niveau indeholder eksplicitte anvisninger på, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvor i teksten/-erne læseren skal rette sin opmærksomhed.

Niveau 2

Eleverne kan identificere hovedpointen i et middellangt tekstuddrag. De kan forstå sammenhænge eller udlede betydningen i en afgrænset del af en tekst ved at drage simple følgeslutninger, når informationen ikke er tydeligt fremhævet i teksten, og/eller når teksten/-erne indeholder forstyrrende information. De kan, for tekster af moderat længde, og når de eksplicit bliver bedt om det, reflektere over tekstens overordnede formål eller over formål med specifikke aspekter af den.

  Opgaverne kan indebære sammenstillinger eller modstillinger baseret på et enkelt træk ved teksten. Typisk vil refleksionsopgaver på dette niveau fordre, at læseren sammenligner eller etablerer forbindelser mellem teksten og anden viden ved at trække på egne erfaringer og holdninger.

Niveau 3

Eleverne kan gengive den bogstavelige betydning af en eller flere tekster, også selv om teksten ikke rummer eksplicitte indholdsmæssige eller tekstorganisatoriske spor. De kan sammenstille indhold og drage både basale og mere avancerede følgeslutninger. I nogle tilfælde kan læsere på dette niveau se sammenhængen mellem flere informationer baseret på forskellige teksttræk. De kan sammenlige og modstille flere forfatteres synspunkter baseret på eksplicit information.

  Opgaverne fordrer, at læseren forholder sig til mange træk ved teksten, når hun sammenligner, modstiller og kategoriserer information. Typiske tekster på dette niveau kan indeholde andre forhindringer, for eksempel udsagn, som står i modsætning til det forventede, eller som sprogligt er fremstillet negativt.

Niveau 4

Eleverne kan forstå lange tekstpassager både i sammenhænge, og hvor der indgår en enkelt tekst, og hvor der indgår flere tekster. De kan fortolke betydningen af sproglige nuancer i en tekstdel ved at tage hensyn til hele teksten. I andre fortolkningsopgaver er læserne i stand til at forstå og anvende fortolkningskategorier, der er situationsbestemte. De kan sammenligne perspektiver og drage følgeslutninger baseret på flere informationskilder. Tekster på niveau 4 er ofte lange eller komplekse, og deres indhold eller form følger ikke nødvendigvis den gængse standard.

Niveau 5

Eleverne kan forstå længere tekster ved gennem følgeslutninger at afgøre, hvilken information i teksten der er relevant, også selv om den relevante information let kan overses. De kan ræsonnere ud fra årsagsforbindelser og andre former for sammenhænge baseret på dyb forståelse af større tekstdele. De kan også besvare indirekte spørgsmål ved at udlede forbindelsen mellem spørgsmålet og en eller flere dele af information, som er fordelt i eller på tværs af flere tekster og afsendere.

  Opgaverne indbefatter omgang med begreber, som er abstrakte eller kontraintuitive, og som fordrer, at læseren går igennem flere trin, før målet er nået.

Niveau 6

Eleverne kan forstå en længere og abstrakt tekst, hvor den interessante information ikke er centralt placeret, men skal findes på tekstens dybere niveauer, og kun indirekte forbundet med opgaven. De kan sammenligne, kontrastere og integrere information, som repræsenterer forskellige perspektiver, som kan være i konflikt. Til det formål kan de bruge forskellige teksttræk og drage følgeslutninger på tværs af informationer, der er langt fra hinanden i teksten, og på den måde kan de afgøre, hvordan informationen vil kunne bruges.

  Opgaverne fordrer typisk, at læseren kan foretage en detaljeret planlægning af sin læsning, der kombinerer forskellige teksttræk og danner følgeslutninger, som forbinder opgaven og teksterne. Materialer på dette niveau omfatter en eller flere komplekse og abstrakte tekster, som rummer forskellige og potentielt modsætningsfyldte perspektiver.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De syv læseniveauer i Pisa

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS