De ømme spørgsmål frem på bordet

De fleste vil nikke bekræftende til et udsagn om, at det er vigtigt at skabe et godt sammenhold i klassen, ikke alene eleverne imellem, men også forældrene imellem og mellem forældrene og læreren.

Der kan være flere måder, hvorpå dette sammenhold kan skabes, men mange vil opleve, at der er nogle begrænsninger i, hvilke problemer der kan tages op til diskussion i klassen.

Skal forældrene på klasseplan blande sig i klikedannelse, mobning, alkoholvaner . . .?

Svaret er ja, hvis det ellers står til Det Kriminalpræventive Råd, der har udgivet inspirationshæftet 'Forældrene på banen' til brug for skole-hjemsamarbejdet.

Hæftet er et værktøj for ikke alene læreren, men også klassens forældrerepræsentanter, der skal kunne bruge det til det prisværdige formål at skabe trivsel i klassen.

Jeg er selv stor principiel tilhænger af at skabe et godt socialt miljø på skolen, hvor sammenholdet er så godt i klassen, at man tager ansvar for hinanden og på den måde forebygger en negativ udvikling.

Det kræver en fælles holdning på klassen, og i hæftet siges det indledningsvist helt rigtigt, at skole-hjemsamarbejdet gerne skulle ende med, at såvel lærer som forældre føler et fælles ansvar for såvel det enkelte barns udvikling i skolen som hele klassens trivsel. Men til dette samarbejde hører samtidig en afgrænsning af, hvor langt parterne er parat til at strække sig for fællesskabet.

Hæftet giver konkrete og konstruktive anvisninger til, hvordan der kan opbygges et godt skole-hjemsamarbejde gennem aktiviteter på klasseplan. For mange skolebestyrelser er netop skole-hjemsamarbejdet højt prioriteret, og derfor er hæftet meget velegnet som inspiration til at udfærdige egne vejledninger - hvis man ikke lige vælger at uddele hæftet til skolernes klasselærer/forældreråd.

Ud over anvisningerne på at skabe det gode skole-hjemsamarbejde, udmærker hæftet sig ved at udfordre viljen til at diskutere de mere følsomme emner. For en ting er at blive enige om, at der skal være trivsel i klassen, men hvad gør man i det øjeblik, denne trivsel trues for en eller flere elever? Overlader det til læreren - eller tager det op til diskussion blandt forældrene?

Hæftet omfatter et emnekatalog til skole-hjemsamarbejdet, der bevæger sig rundt mellem spørgsmål som omsorg, opdragelse, pubertet, mobning, konflikter, moral, etik, kriminalitet og en lang række andre emner, som kræver stor åbenhed blandt forældrene.

Hæftet indeholder således en række cases, som forældrene kan forsøge at forholde sig til.

Et eksempel er, at et barn fortæller sine forældre, at en klassekammerat har begået hærværk - hvordan skal man reagere som forældre?

Eller klassekammeraten, der til en fødselsdag møder op forslået og med kvælningsmærker, og samtidig ved man, at faderen kan være lige lovlig håndfast i sin opdragelse. Hvordan reagerer man?

På den måde kan hæftet være både inspiration og udfordring til sammenholdet i en klasse, afhængig af dialogen og åbenheden blandt klassens forældre. Og initiativet må komme fra lærerside - for eksempel ved at få hæftet forelagt til inspiration for forældrerådet.